Hvidvin

Hvidvin er ikke bare hvidvin. Der findes et væld af forskellige typer hvidvin af både den tørre, den søde, den forfriskende og den mere cremede slags, hvor nuancer og smagsoplevelser varierer utrolig meget. Smagsnuancerne i hvidvinen defineres bl.a. af den druesort der anvendes. Hvidvin produceres primært på de grønne druer og her findes der et hav af spændende druer af både den mere eller mindre kendte slags. Af den velkendte slag findes der fx druer som Chardonnay, Riesling, Pinot Gris og Sauvignon Blanc og af den mindre omtalte slags herhjemme findes der også druesorter som fx Piqupoul, Carignan Blanc, Xarel·lo og Rousanne.

Find din favorit nedenfor i vores spændende og velsmagende sortiment af hvidvine. Bestiller du 6 valgfrie flasker blandt vine på hele webshoppen, så leverer vi hjem til dig, helt gratis.

Til dig der vil vide lidt mere om hvidvin
Hvis du gerne vil vide lidt mere om hvidvin således du bedre kan spore dig ind på den type hvidvin, du holder mest af og så du ved fremtidige middagsarrangementer bedre kan tale med om hvidvin, ja så læs endelig med nedenfor og lad dig inspirere.

Fra vinstok til flaske
At lave en god flaske hvidvin er en lang og kompleks proces, hvor både beskæring af stokke, klima, jordbundsforhold, druer og selve processen i vinkælderen har indflydelse på det endelige resultat når vi serverer et glas afkølet hvidvin. Inden for produktion af vin har vinbonden en årlig cyklus, hvor kulminationen er høsten. Men for at høsten kan blive succesfuld, så ligger der et stort arbejde forud for dette og hvor de enkelte sæsoner i løbet af året, har fokus på forskellige aktiviteter. Fx beskæres vinstokkene i vintermånederne inden foråret kommer og inden vinstokkene begynder at blomstre. Ud over det hårde arbejde i marken og i vinkælderen, så spiller vejret naturligvis også en vigtig og afgørende rolle for årets høst. Så bag en flaske god vin ligger der hårdt arbejde i marken og i vinkælderen kombineret med godt vejr, set med ”vin verdens briller”.

Fremstilling af vin
Selv om der er flere elementer som fx tradition, filosofi, lovgivning og regionale forskelle, som kan påvirke processen omkring selve fremstillingen af hvidvin, så følger her en overordnet beskrivelse af processen.   

Når druerne er klar til at blive høstet, høstes og sorteres de. Høsten kan enten foregå ved maskinhøst eller håndplukning. Der er både fordele og ulemper ved begge metoder. Maskinhøsten er en fordel ift. at man hurtigere kan høste et stort område, hvis vejret skulle kræve det og så er metoden også billigere. Fordelen ved håndhøst derimod er, at høsten af drueklaser kan foregå med en helt anden kvalitet. Nogle steder kan høsten dog kun foregå ved håndhøst, da vinstokkene står steder, hvor det ikke er muligt for vinbonden at komme til med en høstmaskine.

Inden druernes presses fjerner man typisk også stilkene. Drueskal og kerner fjernes også i forbindelse med at druerne presses. Næste skridt i processen er en form for en klaring af mosten, hvor den lige ”sætter sig” og hvor partikler fra mosten falder ned på bunden. Denne proces kaldes på fransk Débourbage. Herefter er det tid til selve fermenteringen, hvor mosten fermenteres til vin. Under fermenteringen omdannes sukkeret i druerne til alkohol. I forbindelse med fermenteringen kan vinbonden både anvende kulturgær eller naturlig gær. Processen vil være nemmest at styre for vinbonden ved brug af kulturgær, men ønsker vinbonden at skabe en så naturlig vin som muligt vil han typisk anvende naturlig gær – det er fx tilfældet i naturvin.

Efter selve gæringen så følger der lidt forskellige processer afhængigt af hvilken hvidvin vinbonden ønsker.

Ikke fadlagret hvidvin
Er det fx en let hvidvin som skal drikkes ung, så vil man typisk opbevarer vinen i en periode på fx ståltanke indtil vinen har stabiliseret sig, og herefter klares vinen, hvis vinbonden ønsker det, og ellers er den klar til at komme på flasker og blive frigivet kort efter.

Fadlagret hvidvin
Er det derimod en fadlagret hvidvin vinbonden ønsker at lave, så ligges mosten efter at være blevet omdannet til vin, på træfade. Når hvidvinen ligges på træfad omdannes den lidt skarpe æblesyre i vinen til en mere rund mælkesyre – dette er også inden for vinens verden kaldet Malolaktisk gæring. Denne proces er med til at gøre vinen mere rund, blød og cremet. Herefter skal vinen stabilisere sig.

Fælles for fadlagrede og ikke fadlagrede hvidvine
Når hvidvinen har sat sig, vil man ved nogle hvidvine vælge at røre i vinen, så de døde gærceller, der er faldet ned på bunden, bliver ”rørt op i vinen”. Dette giver bl.a. smag til vinen. Denne proces kan både ske i forbindelse med en vin der har ligget på ståltanke eller fad. Ønsker vinbonden at lave en blend, dvs hvor forskellige druesorter sammensættes, så laves denne blend nu inden hvidvinen klares (hvis vinbonden ønsker at vinen klares) og til sidst flaskes resultatet efter en lang proces, der startede i marken. 

Typer af hvidvin
Der findes som tidligere nævnt en meget bred pallette af forskellige typer af hvidvin og skal man forsøge at opdele hvidvin lidt i nogle grupper, så kan man fx opdele dem i lette hvidvin, fyldige hvidvin samt de aromatiske hvidvine.

Hvis du er på udkig efter en let hvidvin, som typisk drikkes ung når den er sprød og frugtig, så kunne det være en vin lavet på druer som fx Pinot Gris, Sauvignon Blanc og den portugisiske drue Albariño. Vil du derimod gerne finde en hvidvin med lidt mere fylde, så kan du fx kigge efter hvidvin lavet på druer som Marsanne, Chardonnay og Sémillion. De fyldige hvidvin er tit lagret på egetræsfade eller på det man inden for vinens verden kalder bærmen – og det er lagringen, som er med til at give fylde samt smagen og fornemmelsen af fx smør. Er du derimod på udkig efter en aromatisk hvidvin som du fx kan servere til en asiatisk ret, så kan du fx kigge efter vine lave på både Riesling, Gewürztraminer og Muscat.   

Karakteristika af udvalgte hvidvinsdruer
Chardonnay: Chardonnay er en af de mere omtalte hvidvinsdruer herhjemme og den kommer oprindeligt fra Frankrig, hvor den også i høj grad dyrkes i dag. Rejser man til lande som USA, Australien, Italien og Sydafrika, vil man også finde Chardonnay vinmarker og hvidvine lavet på Chardonnay – men druen dyrkes generelt i mange lande. Druens karakteristika er generelt, at den er en meget frugtig drue med en masse fylde samt en mellem til høj syre. Druen byder på meget forskellige smagsnoter som fx gule æbler, ananas, smør og mineralske noter. Chardonnay laves både som fadlagrede og ikke-fadlagrede hvidvine. Fadlagrede Chardonnay-vine findes fx i Bourgogne i Frankrig.

Riesling: Riesling er generelt også en af de mere omtalte hvidvinsdruer herhjemme. Den kommer oprindeligt fra Tyskland, hvor den også er den største hvidvinsdrue. Og målt på hektarer, så er Tyskland også det land i verden, der producerer mest Riesling. Men du finder også hvidvin lavet på Riesling i lande som både USA, Frankrig, Australien samt i en række andre lande. Riesling er en drue, hvor du finder en bred pallette af meget varierede vine – lige fra tørre vine til de meget søde vine. Riesling er generelt også en druesort med masser af frugtige noter samt et højt syreniveau. Og støder man i en blindsmagning på noter i en hvidvin, der leder tankerne hen på petroleum, ja så vil et godt bud på hvidvinen i glasset være en Riesling.  

Muscat blanc: Muscat blanc dyrkes især i Italien og Frankrig og i mindre omfang i lande som Grækenland, Spanien og USA. Druen går også under en række andre navne som Moscato bianco, Moscatel, Muscat Blanc à Petits Grains og Muskateller. Det er en meget frugtig drue med en mellem til høj sødme og syre. Og ligesom Riesling, så laves der også en bred pallette af vine baseret på Muscat druen – lige fra vine der er tørre og aromatiske, vine der er mere sødmefulde eller mousserende og over til meget sødmefulde dessertvine. Smagsnoter man fx kan støde på, når man smager en vin lavet på Muscat druen er fx citron og appelsin i koldt klima lande samt noter som fx litchi frugt i lande med et varmt klima.

Gewürztraminer: Målt på hektarer, så er det primært i Frankrig og Moldavien at der dyrkes Gewürztraminer, men druen dyrkes også i lande som Tyskland, USA og Australien. Afhængigt af om druen dyrkes i et koldt eller varmt klima, så byder den på smagsnuancer som fx Litchi, rose, grapefrugt og guavafrugt. Druen er generelt meget frugtig og så byder den på en mellem fylde og en mellem sødme. Syren i druen er typisk lav.

Carignan Blanc: Denne drue er en af de hvide druesorter, som ikke er så omtalt herhjemme. Det er en mutation fra druen Carignan. Carignan Blanc findes især i den sydfranske region Roussillon. Kigger vi længere mod syd, nemlig i Spanien, så er druen her kendt under navnet Cariñena Blanca og i Catalonien benævnes den Samsó Blanco og i område DO Empordà, i den nordøstlige del af Catalonien, benævnes samme druesort Carinyena blanc.

Piqupoul: Denne hvide druesort har en lang historie i Sydfrankrig, og findes bl.a. i Languedoc og i Rhône. Sammen med de to druer Clariette blanche og Cinsault, så er det en af de ældste lokale druer i Languedoc.  

Rousanne: Denne hvide drue stammer sandsynligvis fra den nordlige del af Rhône i Frankrig og i Sydfrankrig er det en drue, som man fx ser blendet med hvidvinsdruer som Marsanne, Grenache blanc og Viognier. Derudover så finder man også druen i fx USA, Sydafrika, Spanien, Italien og Australien. Denne druesort kan man bl.a. kende på, at når druen modnes, så bliver den rød-brun i overfladen. Generelt så er det en drue der modnes sent og som er svær at dyrke, da den er ret modtagelig for svamp og råd. Druen kan bl.a. byde på noter af lemon, abrikos og kamille.

Sémillon: Denne drue har oprindelse i Frankrig og målt på hektarer, så er det også der, den største del af Sémillon dyrkes. Men når det er sagt, så finder man også vine lavet på Sémillon i lande som fx Australien, som også er et stort ”Sémillon-land” samt i Chile og Sydafrika. Afhængigt af om druen dyrkes i koldt klima lande eller varmt klima lande, så byder den på forskellige noter. Når den dyrkes i varmt klima lande, kan man opleve nuancer som figen og kommer den fra koldt klima lande, så vil man kunne finde noter som fx lime og gule æbler. Generelt er det en druesort, som er mellem frugtig og som har en mellem fylde. Sémillon er også den drue der anvendes i den kendte franske dessertvin fra Bordeaux, Sauternes.

Sauvignon Blanc: Sauvignon Blanc er oprindeligt en fransk drue, som i dag dyrkes i en lang række lande som fx Frankrig, New Zealand, Sydafrika, USA, Italien. Druen er generelt karakteriseret ved at være meget frugtig med et højt indhold af syre. Noter man fx kan finde i vine lavet på Sauvignon Blanc er fx melon, lime, stikkelsbær, fersken og passionsfrugt. Støder man på navnet Fumé Blanc, så er det en betegnelse der anvendes for Sauvignon Blanc vine, der er fadlagret. Synes man godt om denne drue, men vil gerne prøve noget andet og i samme stil, så kunne en hvidvin lavet på Grüner Veltliner være et bud.

Pinot Gris: Denne drue stammer oprindeligt fra Frankrig og Italien og er en af varianterne, der hører under Pinot. Druen kaldes også ved forskellige navne; Grauburgunder i Tyskland, Pinot Grigio i Italien samt Pinot Gris i Frankrig, hvor druen er en vigtig sort i Alsace. Druen dyrkes i en bred vifte af lande og eksempler på disse lande er Italien, Tyskland, Frankrig og USA og der findes også forskellige typer af vin lavet på Pinot Gris som fx tørre og mineralske hvidvine og over til den mere frugtige og søde hvidvin. Pinot Gris byder på noter som fx citron, gule æbler, melon og fersken.

Hvor kold skal den være?
Hvor kold en hvidvin skal serveres kan godt være en subjektiv sag. Så derfor skal dette blot betragtes som en form for en rettesnor. Men generelt er der forskel på hvor kold en hvidvin skal serveres afhængigt at hvilken type hvidvin, du ønsker at servere. Generelt anbefales det, at en let og ung hvidvin serveres mere afkølet sammenlignet med en hvidvin, der fx er fadlageret.

Unge og lette hvidvine: Serveres ved 7-10 ̊C
Hvidvine med mere ”krop” og som er fadlagret: Serveres ved 10-13 ̊C

Det betyder også, at hvidvinen skal tages ud af køleskabet før den skal serveres med mindre, at vinen har ligget i et vinkøleskab til den rette temperatur. Serverer du fx en fadlagret hvidvin med ”krop” ved køleskabstemperatur, så vil du med stor sandsynlighed ikke opleve alle de smagsnuancer som hvidvinen i virkeligheden kan byde på.

Mad og vin
Hvidvin serveres ofte sammen med fisk og skaldyr eller som et glas afkølet og forfriskende glas vin på terrassen på en varm sommerdag. Men faktisk kan det også være et godt match at servere et glas hvidvin sammen med en osteanretning og står menuen på asiatisk eller indisk mad, så kunne et forslag til en hvidvin være en aromatisk vin lavet på fx Gewürztraminer eller Riesling.    

Hos Sømod Vine finder du hvidvin til enhver anledning - både til aperitif, til forretten og hovedretten - og til den hyggelige stund. Og har du brug for vejledning til at vælge den rette hvidvin eller til at sammensætte en vinmenu til en speciel anledning, så er du altid velkommen til at kontakte os på info@soemodvine.dk, så hjælper vi meget gerne.