Fri Fragt v/køb for min 599 kr.

Tilmeld nyhedsbrev HER og få 10% på første køb

Vigna del tempo fra Venchiarezza, Friuli. Økologisk. 2023 / 2024

159,00 kr.
Mængderabat
Ved køb af 6 stk: 140,00 kr. pr. stk

Virkelig lækker og alt andet end klassisk
Vigna del Tempo er en af Venchiarezzas flotte hvidvine og den er lavet på den lokale drue Friulano - og på intet mindre end 9 forskellige kloner af Friulano. Friuli er kendt for sine flotte hvidvine - og Venchiarezza laver både hvidvine på klassiske druer som Pinot Grigio, Chardonnay og Sauvignon Blanc - men også på lokale druer som fx Friulano.

Når druerne ankommer til vinkælderen fjernes stilke og druerne presses forsigtigt. Inden fermenteringen ligger druerne kortvarigt med skallerne. Herefter fermenteres mosten i ståltanke med naturlig gær og ved en temperatur på 18-20 grader. Når fermenteringen er slut, lagrer hvidvinen på bærmen, samtidig med, at der foretages bâtonnage frem til det efterfølgende forår - dvs. at der løbende røres i vinen for at få endnu mere smag fra bærmen. 

Duft- og smagsnote:
Resultatet er en hvidvin, der byder på noter af blomster, frisk ananas, moden nektarin, abrikos samt krydrede noter. I smagen er der fx noter af citrus, grape - og så går den friske ananas og stenfrugter igen. Vinen har en god struktur og balance samt en fin fylde og lang eftersmag.

Serveringsforslag:
Du kan fx servere denne italienske hvidvin til lyst kød som fx kylling, til en lækker omelet eller æggekage - og så selvfølgelig til fisk og skaldyr. 

Specifikationer:

Land: Italien
Område: Friuli
Druer: 100% Friulano
Alkohol: 14%
Serveres fx til: Lyst kød, omelet & æggekage, risotto samt fisk og skaldyr 
Serveres ved: 10-12 grader
Flaskestørrelse: 75 cl
Økologisk: Ja
Vegansk: Nej
Indeholder sulfitter: Ja, alle vine indeholder sulfitter, da de opstår under fermenteringen


Til dig der gerne vil vide lidt mere:

I vinmarken anvender man "double-arched" cane pruning. Druerne høstes typisk i midten af september.

Varen kan desværre ikke købes, da der ikke er flere på lager