Fri fragt v/køb for min. 599 kr

Tilmeld nyhedsbrev her og få 10% rabat på første køb

Tysk hvidvin


Tyskland er i høj grad et ”hvidvins-land” og mange forbinder sandsynligvis tysk vin med de vidunderlige Riesling-vine fra fx Pfalz og de smukke og stejle skråninger langs Mosel. I 2019 udgjorde hvide druer ca. 2/3 af det samlede beplantede areal i Tyskland – og Riesling udgjorde hele 25% af det samlede beplantede areal.* Og selvom Riesling for mange måske er indbegrebet af tysk vin og tysk hvidvin, så findes der et væld af forskellige hvide druer. Det kan fx være druer som Müller-Thurgau, der også er en af Tysklands vigtige hvide druer, samt druer som fx Pinot Gris, også kaldet Grauburgunder i Tyskland, Sylvaner samt Pinot Blanc som i Tyskland refereres til som Weisburgunder.

Er du på udkig efter en tysk hvidvin lavet på en typisk tysk drue, så kan vi anbefale dig at kigge efter en Riesling. Når du bestiller 6 valgfrie flasker hos Sømod Vine, så leverer vi hjem til dig, helt gratis.

Pris  
-
OK
Varer

Til dig der gerne vil vide lidt mere om tyske hvidvins druer…
Riesling:
Riesling stammer oprindeligt fra Tyskland. Det er en aromatisk drue, som bruges til at lave meget forskellige typer af vin - lige fra tør, som på tysk hedder ”Trocken” over til den helt søde vin, nemlig Eiswine. Hvidvin lavet på Riesling finder du bl.a. i områder som Mosel, Pfalz, Rheingau, Rheinhessen – og Mosel og Pfalz er blandt de helt store Riesling områder. Typiske noter du finder i en hvidvin lavet på Riesling er fx lime og grønne æbler – men også Petroleum er helt karakteristisk for denne drue. Når det er sagt, så er der også forskel på de noter og stiltyper du finder i en typisk Riesling fra de enkelte områder i Tyskland.  

Gewürztraminer
Gewürztraminer er også en historisk drue, der har eksisteret i århundrede i Tyskland. I dag findes den især i Pfalz, Rheinhessen og Baden. Særligt for denne drue er, at skindet er rød-gult, hvorfor man i Tyskland også nogle gange refererer til druen som enten ”gul” eller ”rød” Traminer. Ligesom Riesling er det en aromatisk og frugtig drue og en af de typiske noter der knytter sig til Gewürztraminer er frugten litchi. 

Pinot Gris
Pinot Gris kommer oprindeligt fra Frankrig og Italien men Tyskland er i dag et af de lande, der har den største beplantning målt i Hektarer. En drue der i Tyskland er kendt under navnet Grauburgunder mens man i Frankrig refererer til den som Pinot Gris og Italien som Pinot Grigio. Særlig ved denne drue er, at den har en rød-grå overflade, men er alligevel klassificeret som en hvid druesort. Grauburgunder / Pinot Gris giver typisk lettet hvidvine med en høj syre og i koldt klima lande som Tyskland, vil man typisk kunne finde noter som fx lime og citron. Druen findes i tyske vinregioner som fx Baden, Rheinhessen og Pfalz.

Pinot Blanc:
Denne drue er en form for mutation af druen Pinot Gris. Pinot Blanc kommer oprindeligt fra Frankrig - men i Tyskland kendes den under navnet Weissburgunder og findes fx i Baden, Rheinhessen og Pfalz. Druen byder typisk på noter af fx citrusfrugter, pære og melon. 

Müller-Thurgau:
Müller-Thurgau, også kaldet Rivaner, er en af de mest plantede druer i Tyskland. En drue der modner tidligt og en drue, der generelt kræver mere regn sammenlignet med Riesling. Müller-Thurgau giver typisk lette og ukomplicerede vine. Druen blev skabt i 1882 af Professor Hermann Müller fra Thurgau i Schweiz. Tidligere troede man, at den var et kryds mellem Riesling og Silvaner og kaldte den derfor Rivaner – men en genetisk analyse har vist, at det faktisk er et kryds mellem Riesling og en drue der hedder Madeleine Royale.

Silvaner
Denne drue er ligesom Müller-Thurgau nok ikke så kendt herhjemme, og selvom den ikke er så udbredt længere i Tyskland, så er det en af landets historiske druer og har tidligere været den mest beplantede drue i Tyskland. Tilbage i 1970 var der 23% af de tyske vinmarker, der var plantet med Silvaner stokke og i 2018 var denne andel faldet til kun små 5%*

*Germanwines.de