Fri Fragt v/køb for min 599 kr.

Tilmeld nyhedsbrev HER og få 10% på første køb

Pinot Noir


Bliv inspireret af vores Pinot Noir

Pinot Noir har oprindelse i Frankrig og er en drue, som mange måske forbinder med skønne vine fra Bourgogne og Californien, men der laves også vine på Pinot Noir i fx Tyskland, Italien, Australien, New Zealand, Chile samt Oregon i USA. I Italien kaldes druen Pinot Nero og i Tyskland kalder man den Spätburgunder. Pinot Noir er en meget følsom drue og derfor ikke nem at arbejde med. Står den i varme områder, så kræver det, at den køles ned af fx havbriser, morgentåge eller af bjerge, da den ellers vil fremstå kvabset i glasset. Druen har flere karakteristika - den har fx en høj syre, en tynd skal der typiske giver bløde tanniner samt en duft af fx røde bær som jordbær, hindbær og røde kirsebær - har du en Pinot Noir fra Bourgogne med lidt alder - så vil den typisk også få lidt jordede noter samt noter af svampe.

Pris  
-
OK
Varer

Til dig der gerne vil vide lidt mere om Pinot Noir

Pinot Noir er en helt særlig drue, en drue som vel nærmest har kultstatus med sin brede fanskare af passionerede vinentusiaster og sine store vine fra Bourgogne. Som nævnt ovenfor så findes der Pinot Noir vine fra en række forskellige områder i verden - både fra varmere klima-zoner samt mere kølige klima-zoner. Pinot Noir er generelt en drue, som ikke trives i de helt varme områder, så når druen så trives i visse områder i USA, Chile og Australien, så er det fordi, at stokkene står steder, som afkøles af fx havbriser, morgentåge eller bjerge. Eksempler kunne være Santa Barbara i Californien samt Oregon som begge køles ned af havbriser. 

Bourgogne og Pinot Noir
Bourgogne i Frankrig er hjemstavn for denne elegante drue.

Druen Pinot Noir
Pinot Noir hører til den franske drue-familie Pinot, hvor de to hvidvinsdruer Pinot Gris og Pinot Blanc også er en del af familien. Pinot Noir er en drue-type med et tyndt skind og en følsom drue over for bl.a. vejrforhold, hvilket gør den svær at dyrke. Den vil gerne stå lidt svalt men igen ikke for koldt og så vil den selvfølgelig også have sol. Skiftet mellem varme og kulde er generelt rigtig godt for druer, og hjælper med at skabe en kompleksitet i druen. Den har mindre farvestof i skindet og giver derfor typiske lysere vine - og tannin-niveauet sammenlignet med mange andre blå druer er typisk medium.

Hvordan dufter og smager Pinot Noir?
Duft og smag afhænger af hvor vinen kommer fra i verden men generelt, er det en drue, der laver frugtige og let parfumerede vine. Nogle af de primære noter man finder i en Pinot Noir er: Jordbær, hindbær, røde kirsebær, blommer, brombær. 

I hvilke vine anvendes Pinot Noir?
Druen anvendes primært til rødvine, men også i CavaSekt (tysk mousserende vin), Champagne samt i Crémant d'Alsace Rosé. Og tager vi til Loire i Frankrig, så laves Sancerre Rosé også på Pinot Noir.

Pinot Noir serveres til:
Rødvine lavet på Pinot Noir er et godt valg, hvis man har et større selskab til fx fødselsdagsfest, bryllup etc, da det er en type vin, som favner bredt. Det er også et glas rødvin, som kan serveres uden mad, da Pinot Noir rødvine ikke har et højt tannin-indhold. Skal vinen serveres til et måltid, så kan du fx servere den til fjerkræ, vildt fjerkræ, foie gras, fisk, svampe / kantareller eller ost. 

Findes der økologisk Pinot Noir?
Ja da. Så er du på udkig efter en økologisk Pinot Noir, så finder du det fx i Bourgogne og Tyskland.

Oversigt:
Druesort: Pinot Noir
Synonymer: Spätburgunder, Pinot Nero
I familie med: Pinot Gris og Pinot Blanc
Sødme: Tørre vine
Syre: Højt syreindhold
Tanniner: Typisk medium
Fylde "krop": Typisk Medium
Alkohol: Medium