Rosévin

Rosévin er vokset i popularitet de seneste år og flere rosévine er dukket op på hylderne i vinbutikkerne. Og selvfølgelig er de det, for der er da ikke noget mere lækkert på en varm sommerdag eller som et godt match til fisken eller grillmaden end et glas afkølet rosévin. For rosé er meget mere end bare et lækkert glas afkølet rosévin i løbet af sommeren. Inden for rosévin finder du den klassiske rosé, som typiske serveres som aperitif eller på terrassen i løbet af sommeren, men du finder også mere kraftige rosévine som passer rigtig godt til et måltid eller boblende rosé cava. 

Hos Sømod Vine finder du rosévine fra Frankrig og Spanien - samt rosé cava fra spanske Penedès. Bestiller du 6 valgfrie flasker vin, leverer vi vinen hjem til dig, helt gratis. Det betyder også, at du kan lave din egen smagekasse helt ud fra dine egne præferencer. 

Se også vores udvalg af økologisk rødvin & økologisk hvidvin eller læs mere om rosévin længere nede. 

Til dig der vil vide lidt mere om rosévin

Hvad er rosévin egentlig?
Rosévin er kort og godt, vin lavet på blå druer, som når man laver rødvin - men med minimum skindkontakt. Vin får farven fra druens skind og jo længere druesaften er i kontakt med skindet jo mørkere bliver den. Når man laver rødvin, gæres skindet sammen med saften i ofte flere uger, hvor der frigives fenoler, som giver farve, smag og garvesyre. Processen kaldes Maceration. Ved produktion af hvidvin fjernes skindet med det samme mens ved rosévin har saften kortvarig kontakt med skindet. Det giver rosévinen en let lyserød farve samt en smule garvesyre. Når vinbonden er tilfreds med farve og smag, så overføres druesaften til en anden tank, hvor den uden at være i kontakt med skindet kan gære færdigt. Vinen kan nu tappes og flaskes som rosévin.

Kan man blande blå og hvide druer?
Kan man lave rosévin ved bare at blande blå og hvide druer? Ja, det kan man, men inden for EU kan man kun kalde en vin rosé såfremt, at den er lavet på rødvinsdruer og endda kun udvalgte druer, hvilke de enkelte vinområder dog selv beslutter. Men der laves også vin ved at blande grønne og blå druer og fermentere dem sammen. Det gør man bl.a. i Tyskland, hvor vinen i stedet for rosé bl.a. benævnes Rotling.

En undtagelse i EU er Champagne. I Champagne er det ikke usædvanligt, at man laver en ren hvidvin af Chardonnay for derefter at blande lidt rødvin i for at give Champagnen den lyserøde farve - og her er det tilladt at kalde det en Rosé-champagne. 

Rosévinens stigende popularitet har også gjort, at det produceres mere eller mindre i alle vinproducerende lande. Vinen kan laves af en enkel drue eller som en Cuvée, dvs. en blanding af flere druer. Den laves både som tør og sød vin, men smagsprofilen afhænger helt af typen af druer. Laves vinen eksempelvis på Pinot Noir, så vil man typisk opleve en delikat og let rosévin med noter af jordbær og æble mens en rosé lavet på Syrah er kraftigere og federe med noter af kirsebær og måske oliven.

Skal rosé lagres eller have en vis alder?
Nej, ikke umiddelbart men derimod drikkes den typisk ung. En af de få undtagelser er vine fra Bandol i Provence, Frankrig. Rosévinene her er ofte lavet på Mourvèdre, som netop er kendt for give gode vine ved aldring.    

Servering
Rosé skal serveres afkølet. Typisk er rosé en forårs- sommervin og serveres ofte udendørs i det gode vejr. Rosévin passer dog også fremragende til mad - og ikke mindst pga. den frugtige smag passer den fint til krydret mad. Rosévinens lethed gør, at den også kan være et fint match til både fisk, salater eller sushi. Den tørre rosévin går godt med hvidt fjerkræ, hvid fisk, salater, grillede grønsager mens de lidt sødlige roséer passer godt sammen med grillet kød. Man ser flere og flere rosévine, der laves som egentlig madvine eller gastronomiske vine med lidt mere kraft og garvesyre. Et godt eksempel er Rosat de Mitjanitfra Vinyes Domènech  - en kraftig spansk rosévin, som næsten kræver, at der serveres mad til.