Fri Fragt v/køb for min 599 kr.
Lokal drue i smukt blend med stor international drue
Nyt billede på vej da vinen har fået ny label
Denne italienske hvidvin kommer fra den bjergrige region Friuli-Venezia Giulia, som ligger i det nordøstlige Italien, grænsende op til Slovenien og Østrig. Området er det mindste af de såkaldte ”Tre Venezia”, der omfatter regionerne ”Trentino-Alto Adige”, ”Veneto” og ”Friuli”.
Venchiarezzas White Ribella er lavet på den lokale drue Ribolla Gialla samt den store internationale drue Chardonnay og resultatet er en virkelig skøn hvidvin - let og blomstret. Druerne til vinen høstes i slutningen af september og vinificeringen af både Ribolla Gialla og Chardonnay druerne foregår separat. Men fælles er, at de fermenteres med druens eget gær og ligger begge "sur lie", hvilket vil sige, at de ligger på bærmen som er gærrester etc. - og det bidrager med extra smagsnuancer og farve til vinen.
Vingården bag hvidvinen er Venchiarezza, som er en mindre vingård drevet af den super passionerede winemaker Luca. Alle Lucas vine er økologiske.
Duft- og smagsnoter:
Let hvidvin med blomstrede og frugtige noter. Smagsmæssigt er den "livlig" og frisk.
Serveringsforslag:
Venchiarezzas White Ribella kan fx serveres som aperitif eller til kolde eller varme forretter med fisk samt fx salat og grøntsagstærter.
Specifikationer:
Land: Italien
Område: Friuli
Druer: Ribolla Gialla og Chardonnay
Alkohol: 12%
Serveres fx som aperitif, til forretter med fisk, salat og tærter
Serveres ved: 10 grader
Flaskestørrelse: 0,75 L
Økologisk: Ja
Indeholder sulfitter: Ja, alle vine indeholder sulfitter, da de opstår under fermenteringen
Til dig der gerne vil vide lidt mere....
Ribolla Gialla er en hvidvinsdrue der primært vokser i Friuli-regionen - den går også under navnet Ribolla. Hvidvine som er lavet på Ribolla Gialla er typisk lette vine, med blomstrede noter samt høj syre.