Fri fragt v/køb for min. 599 kr

Tilmeld nyhedsbrev her og få 10% rabat på første køb

Albaco Orvieto Classico Superiore DOC fra Cantina Altarocca, Umbrien. Økologisk. 2021 / 2022

194,00 kr.

Fadlagret og aromatisk hvidvin fra Orvieto, Umbrien
Virkelig lækker hvidvin og en vin, som er til dig, der gerne vil prøve en gastronomisk hvidvin, som ikke er det klassiske hvidvins-valg. Vinen kommer fra Umbrien, som ligger i det centrale Italien og som støder op til bl.a. Toscana, som regionen tidligere har stået i skyggen af - og måske i virkeligheden stadig gør det. Men ikke desto mindre er vinregionen hjemsted for et væld af spændende kvalitetsvine. Umbrien består af 13 vinregioner, hvor Orvieto er en af de mest kendte uden for Italien - og huset bag vinen ligger netop i Orvieto. 

Denne italienske hvidvin fra Cantina Altarocca er klassificeret som en Orvieto Classico DOC, hvilket betyder, at druerne kommer fra det historiske Orvieto. Vinen er lavet på druerne Grechetto, Chardonnay og Trebbiano Toscano - og Grechetto samt de forskellige varianter af Trebbiano er blandt de vigtigste hvidvinsdruer i Umbrien. Druerne til Albaco står i en højde af 300 m og håndhøstes - typisk mellem slutningen af august til midten af september.

Duft- og smagsnoter:
Duften er intens og præges især af akaciehonning og sødt træ - og det kombineret med frugtige noter. Smagen er tør, men blød, kompleks og elegant samtidig med, at den byder på noter af moden frugt. Vinen har en god fylde og en dejlig lang eftersmag.  

Serveringsforslag:
Ideel til grøntsagssupper, grillede grøntsager, hvidt kød, grillet fisk og ost - fx cheddar eller en fast gedeost. 

Specifikationer:
Land: Italien
Område:Umbrien
Druer: Grechetto, Chardonnay, Trebbiano Toscano
Alkohol: 13,5% 
Serveres fx til grøntsager, fiskeretter, hvidt kød, friturestegte grøntsager og rejer samt ost.
Serveres ved: 12 grader
Flaskestørrelse: 0,75 L
Økologisk: Ja
Indeholder sulfitter: Ja – de opstår naturligt under fermenteringen

Til dig der gerne vil vide lidt mere...
Efter druerne er høstet presses de forsigtigt og får skinkontakt i 12-18 timer ved kontrollederede temperaturer. Den alkoholiske fermentering sker ved en maximum temperatur på 16 grader på ståltanke. Chardonnay druerne ligger også på fransk eg i 2 måneder inden den endelige blend af druerne laves. Og til sidst og inden vinen frigives, ligger den 6-8 måneder på flaske.

1
+
Tilføj til kurv