Italiensk rødvin

Italien er et fantastisk land – både grundet sine smukke landskaber og natur men i høj grad også fordi landet byder på et hav af fremragende vine af både den kendte og mindre kendte slags. Italien er vel især kendt for rødvine som fx Barolo, Barbaresco, Chianti, Brunello og Amarone. Når det er sagt, så findes der også et væld af lokale druer i Italien samt spændende rødvine fra vinregioner som fx Umbrien, Abruzzo og Italiens støvlehæl, Apulien. Italien er et land med mange vinregioner og der er stor forskel på vinene fra nord til syd. Ud over at Italien er et land med en lang traditionsrig historie inden for vinens verden, så er det også et land med gastronomiske traditioner og fantastisk mad – et perfekt match til landets fremragende vine. 

Hos Sømod Vine finder du skønne italienske rødvine og bestiller du 6 valgfrie flasker, så leverer vi hjem til dig, helt gratis. 

Til dig der gerne vil vide lidt mere…
Som nævnt ovenfor, så er der stor forskel på de italienske vine i nord og de italienske vine i syd og det skyldes bl.a. brugen af forskellige druer men også landets klimaforskelle. Landet kan fx deles ind i tre overordnede klima typer. I den nordlige del af Italien har vi det, man inden for vinens verden kalder et "Koldt klima", og her finder vi fx rødvine som fx Barbaresco, Amarone, Gattinara og Barolo. I den centrale del af Italien er klimaet varmt og her finder vi bl.a. den smukke vinregion Toscana med sine vine som Chianti Classico, Vino Nobile og Brunello di Montalcino. Og fortsætter vi rejsen helt mod syd, så finder vi her et såkaldt ”Hedt” klima og vinregioner som fx Sicilien, Basilicata og Apulien. I Apulien laves der bl.a. vine på Primitivo druen (som i USA kaldes Zinfandel) og i Basilicata finder du spændende vine lavet på druen Aglianico – en vinregion og drue som måske ikke er helt så kendt herhjemme. Så sammenligner vi vine fra det nordlige Italien med vine fra det sydlige Italien, så vil vinene fra nord typisk have mere syre og syrlige frugtnoter og flere betragter dem også som værende mere elegante. Vinene fra Syditalien vil derimod typisk have mere sødme og fylde - men mindre syre, da druerne her har fået mere sol sammenholdt med vinene mod nord. 

Italienske rødvinsdruer
I Italien findes der mange lokale druer, men kigger vi på nogle af de mere kendte rødvinsdruer, så laves der vin på en bred pallette af forskellige druer i Italien. I Toscana og Umbrien finder vi fx en af de helt store italienske rødvinsdruer, nemlig Sangiovese. Bevæger vi os lidt mod nord, så finder vi druer som Nebbiolo og Barbera i regionen Piemonte og i den nordøstlige del af landet, så finder vi de tre druesorter Rodinella, Corvina og Molinara som er druerne bag de velkendte Amarone vine fra Valpolicella. Derudover har vi fx Montepulciano fra Abruzzo på den italienske østkyst, Primitivo og Negroamaro fra Apulien samt Aliganico i regioner som Basilicata og Campanien. Og sejler vi en tur til Sicilien, så finde vi også druesorter som Nero d’Avola og Nerello Mascalese.

Her finder du et overblik over Italiens 20 vinregioner
Valle d’Aosta
Lombardiet
Trentino-Alto Adige
Friuli-Venezia Giulia
Veneto
Piemonte
Ligurien
Toscana
Umbrien
Lazio
Emilia-Romagna
Marche
Abuzzo
Molise
Campagnien
Basilicata
Apulien (også kaldet Puglia)
Calabrien
Sardinien
Sicilien

Det italienske klassificerings-system
Måske du har bemærket betegnelser som IGT, DOC og DOCG på italienske vine – men hvad betyder disse betegnelser egentlig? Italien implementerede deres vinklassificerings-system tilbage i 1963 – et system der minder om det franske AOC. Tanken med systemet var at lave et system, der kunne guide én ift. kvalitet – men når det er sagt, så findes der også vingårde som producerer kvalitetsvin, men som ikke følger DOC og DOCG reglerne, da de ønsker at følge deres egne teknikker og filosofier ift. produktion af vin. Siden lanceringen af systemet i 1963, så er der lavet nogle justeringer bl.a. i 1992. I det italienske klassificerings-system kan vinene opdeles i 4 kategorier; VdT, IGT, DOC og DOCG. Nogle steder vil du måske også støde på betegnelsen DOP, som er forkortelsen for ”Denominazione d’Origine Protetta”. Dette er en betegnelse, der dækker over både DOC og DOCG.

VdT: Vino da Tavola
På dansk vil man oversætte dette til bordvin og dette er en kategori af vine, som repræsenterer den nederste del af hierarkiet inden for italiensk vin.

IGT
IGT står for ‘Indicazione Geografica Tipica’. Et klassifikations-niveau der blev skabt i 1992 i forbindelse med en revidering af vinloven, for at finde en ”plads” til de kvalitetsvine, som ikke følger reglerne inden for DOC og DOCG. Det mest kendte eksempel er de såkaldte Super Toscanere. IGT’er har mere fokus på vinens område og ikke så meget på specifikke druetyper og stil, som er vigtige elementer for DOC og DOCG klassifikationerne. Druerne i en IGT, skal komme fra IGT’ens område samt fremgå af labelen. 

DOC
DOC står for ‘Denominazione di Origine Controllata’. Der findes en lang række DOC områder, med hver deres regler inden for geografiske zoner, hvilke druer der må anvendes og selve vinens stil. Hvis man som DOC fremviser konsistens i høj kvalitet, kan området blive forfremmet til DOCG.  

DOCG
DOCG står for ”Denominazione di Origine Controllata e Garantita” og er den højeste klassificering i Italien. DOGC blev etableret i 1980, da man mente, at der var for mange AOC’er og fordi kvaliteten svingede inden for AOC’erne. DOCG’en skulle således repræsentere de allerbedste vine. Der er strenge regler som skal overholdes af producenten fx valg af druer, selve produktionen af vin og lagring. Alle DOCG vine skal også testes af et testpanel, som skal sikre vinens kvalitet.

Eksempler på DOCG områder: Amarone della Valpolicella, Brunello di Montalcino, Barolo og Chianti. 

Super Toscanere
Et begreb der dækker over en række kvalitetsvine fra Toscana, som blev udelukket fra DOC og DOCG klassifikationerne, da producenterne bag ikke ønskede at følge DOC og DOCG regler – men i stedet anvendte udenlandske druesorter og anden lagringsmetode. Disse kvalitetsvine var anerkendte vine – og da de ikke kunne blive klassificeret som DOC eller DOCG, faldt de ind under den mest basale vinkategori, nemlig Vino da Tavola. Med tiden indførte Italien således IGT-klassifikationen, som ikke har de samme krav til vinproduktionen som DOC og DOCG – og i dag har disse Super Toscanere således klassifikationen IGT.   

Andre italienske klassifikationer
Måske er du også stødt på ordet Classico på italienske vine? Classico kan blive tilføjet i forlængelse af Appelationens navn, når der er tale om vine, der kommer fra det historiske centrum for den pågældende vinregion. Eksempler på dette er fx Valpolicella Classico og Chianti Classico.