Fri Fragt v/køb for min 599 kr.
Amarone når det skal være extra godt
Dal Ceros Amarone har en imponerende dybde og koncentration og byder på masser af moden frugt og krydderi. Vinmarkerne bag rødvinen ligger i San Bricco og Lavagno, som ligger i en højde af ca. 300 meters. Druerne håndhøstes og udvælges med omhu, hvorefter de ligges i træbakker på tørrelofter i 3-4 måneder. I løbet af denne proces fordamper vandet i druerne og de tørrer ind - og under denne proces mister druerne ca. 30-40% i vægt. Afslutningsvis lagrer Amaronen i ca 4 år i store egefade og i 20 hl. fransk eg.
Dal Ceros Amarone er lavet så naturligt som muligt, uden brug af kemikalier og efter økologiske principper. Vinen er dog ikke certificeret økologisk - men vingårdens filosofi er, at bibeholde naturens balance og beskytte organismerne i jorden for at opnå sunde og
stærke druer, som i sidste ende skal give en bedre vin.
Duft- og smagsnoter:
Amaronen byder på en kombination af modne frugter og krydderier i både duft og smag samtidig med, at der er en flot balance mellem strukturen, tanninerne og alkoholen.
Serveringsforslag:
Du kan fx servere rødvinen til and, en steg fra grillen eller ovnen,
vildtkød og modne oste - eller blot som et virkelig godt glas "meditations-vin".