Fri Fragt v/køb for min 599 kr.
Elegant og super lækker rød Chassagne-Montrachet fra Premier Cru mark
Côte d'Or ligger i hjertet af Bourgogne og det er her, vi finder nogle af verdens mest efterspurgte rødvine og tørre hvidvine. Côte d'Or, eller den Gyldne Skråning, kan opdeles i 2 - Côte de Beaune og Côte de Nuits - og det er i den sydlige del af Côte de Beaune mellem Santenay og Puligny-Montrachet, at vi finder Chassagne-Montrachet. Og når man taler om Chassagne-Montrachet, så forventer de fleste vel nok, at det er hvidvin der tales om, men der laves altså også fremragende rødvine her. Og nogle af de mest berømte marker er Morgeot, La Boudriotte og Clos St-Jean - og denne Chassagne-Montrachet kommer netop fra marken Morgeot. Denne Chassagne-Montrachet er "feminin" i sin stil.
Duft- og smagsnoter:
Denne Bourgogne har lidt violette toner kombineret med skygger af en nærmest helt sort nuance. Noterne er præget af kirsebær, vilde jordbær og hindbær kombineret med lidt krydrede noter, jordbund og læder. Vinen har en god syre samt elegante tanniner og en lang eftersmag.
Serveringsforslag:
Madame Veuve Points Chassagne-Montrachet passer rigtig godt sammen med grillet lam og tournedos, coq au vin, kanin, kylling i karry, vildt og så selvfølgelig ost. Serveres gerne ved 14-16 grader.
Specifikationer:
Land: Frankrig
Område: Bourgogne
Druer: Pinot Noir
Alkohol: 13%
Serveres fx til: Vildt, grillet kylling, kylling i karry, grillet lam eller tournedos, kanin, Coq au vin, ost
Serveres ved: 14-16 grader
Flaskestørrelse: 75 cl
Økologisk: Nej
Indeholder sulfitter: Ja, alle vine indeholder sulfitter, da de opstår under fermenteringen
Til dig der gerne vil vide lidt mere...
Markerne i Chassagne-Montrachet ligger i 220-325 meters højde og terroiret er lidt forskelligt afhængigt af det pågældende "Climat", som er et navn på et specifikt plot, der har sine specifikke kvaliteter.