Fri fragt v/køb for min. 599 kr

Tilmeld nyhedsbrev her og få 10% rabat på første køb

Økologisk Pinot Noir fra tysk VDP producent. Fitz-Ritter Pinot Noir 2021

169,00 kr.

Pinot Noir, 2021 - fra VDP producenten Fitz-Ritter
Denne Pinot Noir med masser af smag og duft kommer fra den tyske VDP producent Fitz-Ritter, som ligger i byen Bad Dürkheim i regionen Pflaz.

Fitz-Ritter er en af Tysklands VDP producenter. VDP er en organisation i Tyskland, som omfatter ca. 200 vinbønder og som har fokus på at producere vine af meget høj kvalitet og som er med til at udgøre toppen af tysk vinproduktion. For mere end 100 år siden var Fitz-Ritter medstifter af denne organisation. Inden for VPD har man et klassificeringssystem bestående af 4 niveauer, hvor VDP.Grosse Lage er toppen og VDP.Gutswein er det 1. niveau - men lige meget om der er tale om VDP.Grosse Lage eller VDP.Gutswein, er der tale om vine af rigtig god kvalitet. Denne rødvin fra Fitz-Ritter har klassifikationen VDP.Gutswein. De 4 niveauer inden for VDP er bygget sådan op, at de svarer til Bourgognes 4 niveauer. Denne vin ville således svare til en AOC Bourgogne. 

Selv om Pinot Noir jo hedder Spätburgunder i Tyskland, så har Fitz-Ritter alligevel valgt at kalde sine Spätburgundere for Pinot Noir.

Duft- og smagsnoter:
Fitz-Ritters frugtige spätburgunder har masser af duft og smag. I næsen byder den på frugt, læder, krydderier inkl. nelliker. Smagsmæssigt går noter som frugt og krydderier igen - og så har vinen en fin syre, helt bløde og runde tanniner samt en lang eftersmag. 

Serveringsforslag:
Vi foreslår at rødvinen serveres til pastaretter, lyst kød, fisk - og så er den et virkelig godt glas vin uden mad.  

Specifikationer:
Land: Tyskland
Område: Pfalz
Klassifikation: VDP - Gutswein
Druer: Spätburgunder (Pinot Noir)

Alkohol: 12,5% 
Serveres fx til: lyst kød, pasta, laks
Serveres ved: ca 16 grader
Flaskestørrelse: 75 cl
Økologisk: Ja 
Indeholder sulfitter: Ja, alle vine indeholder sulfitter, da de opstår under fermenteringen

Læs mere om Fitz-Ritter her

1
+
Tilføj til kurv