Fri fragt v/køb for min. 599 kr

Tilmeld nyhedsbrev her og få 10% rabat på første køb

Det er nok et spørgsmål mange stiller sig selv lige op til jul. Og med god grund da vi i Danmark har tradition for at servere fed mad i form af and, gås eller flæskesteg - og ofte serveret med kartofler af den søde og almindelig slags, en god fed brun sovs samt dertil hørende rødkål og surt. Men lad os starte fra starten af aftenen, når dine gæster ankommer. 

Velkomst!
Har du lyst til at byde dine julegæster på et glas friske og festlige bobler, når de kommer, så kan vi varmt anbefale en flaske Cava Pink fra den økologiske og biodynamiske producent Parés Baltà, som producerer fremragende Cava.

Forret
Ikke alle får forret juleaften, og dem der gør, har sikkert nogle helt specielle traditioner. Hjemme hos os os får vi Tarteletter med hønsekød juleaften - en tradition der har været i familien i mange år. Men står forretten på laks eller skaldyr som måske nok er mere typisk end Tarteletter, så foreslår vi følgende vine:

Skaldyr: Gewürztraminer fra VDP producenten Fitz-Ritter - lækker og aromatisk

Laks eller hummer: Prieuré Saint Jean de Bébian - fremragende fadlageret hvidvin 


Juleanden
Som udgangspunkt vil vi foreslå en rødvin til juleanden, som både er kraftig og som har lidt sødme samt mellem til høje tanniner. Det kunne fx være vine som:

Amarone - Marogne Tonde: Amarone lavet på den traditionelle metode

Belle Histoire: Rigtig god og kompleks sydfransk rødvin lavet på Syrah og Mourvèdre 

2πr: Kraftig og frugtig rødvin fra Priorat i det nordøstlige Spanien

Er du på udkig efter et alternativ til rødvinen, kan vi varmt anbefale

Rosat de Mitjanit - Kraftig og gastronomisk rosé fra Montsant - virkelig lækker

Ris à la mande og dessertvin
Har du lyst til at servere noget andet end den traditionelle Portvin til juleaftens Ris à la Mande og byde dig og dine gæster på en ny smagsoplevelse inden for vinens verden? Så kan vi varmt anbefale Vallalta Recioto - en dessertvin fra Italienske Valpolicella og som kommer fra den mindre familieproducent, Costa degli Ulivi som ligger ved byen Fumane. En sødmefuld dessertvin lavet på blå druer fra Corvina, Corvinone og Rodinella vinstokke. Et rigtig godt match til den traditionelle Ris à la Mande.

Har du spørgsmål til valg af vine til juleaften og julearrangementer, så er du altid velkommen til at kontakte os på info@soemodvine.dk.

Vi ønsker dig og din familie en glædelig jul.