Fri fragt i DK v/køb af 6 valgfrie flasker

Tilmeld nyhedsbrev her og få 10% rabat på første køb

Lad os guide dig igennem aftenens 5 gastronomiske højdepunkter

God vin og mad hænger unægtelig godt sammen – men hvordan sikrer vi, at den vin vi vælger til det enkelte måltid, rent faktisk også passer godt til den pågældende ret? Når du sammensætter vin og mad handler det nemlig om at fremhæve vin- og madoplevelsen. Ved den rette sammensætning er det dog primært vinoplevelsen du kan fremhæve. Og så er spørgsmålet jo så, hvordan vælger man så rent faktisk den rette vin? Det vil vi forsøge at guide dig igennem her. Men husk også, at vi alle har forskellige smagsløg, så hvis du har en favoritvin eller favoritdrue, som du synes passer godt til en eller flere bestemte retter, så er du allerede godt i gang med at vælge din favorit-vin-menu.

Guide til valg af vin til mad
Vinens verden kan godt være lidt af en jungle, da der findes et hav af forskellige vine, og fordi hvidvin fx er ikke bare hvidvin og en hvidvin lavet på hvidvinsdruen Riesling ikke bare er en Riesling. Når vi skal sammensætte vin og mad, er der nok mange der beslutter retten eller menuen først og herefter vinen – men har du en eller flere favoritvine eller vine du rigtig gerne vil prøve, ja så vil kunsten være at vælge en ret der matcher den pågældende vin. Dette er også en sjov øvelse, der vender tingene lidt på hovedet, da vi jo nok har tendens til at vælge retten før vinen.

Sødt, surt, salt, fedt og intens…
Men lige meget om du vælger retten eller vinen først, så er kunsten af finde en vin og en ret der supplerer hinanden på bedste vis. Og for at finde den rette vin til den ret eller menu du har planlagt, bør du overveje niveauet af syrlighed, salt og sødme i retten samt hvorvidt der er tale om en kraftig ret eller en mere ”fed” ret. Har du derimod valgt vinen først, så kan du med fordel undersøge, om det er en vin med høj syre, er det en vin med sødme, er det en kraftig eller let vin og er det en vin, der smager og dufter af en masse eller er den snarere lidt ”forsigtig” i sin duft og smag. Når du begynder at overveje disse elementer, så bliver det både nemmere og sjovere at vælge en passende vin eller en passende ret.

Lad os guide dig igennem aftenen, så dine retter får selskab af vine der passer til.

Aftenens 1. højdepunkt; Aperitiffen

Hvad enten du planlægger en hyggelig fredag aften sammen med din nærmeste eller du planlægger en aften med venner eller familie, så er det at servere en aperitif altid en god måde at starte en hyggelig aften på. Når vi serverer en aperitif, så er der mange af os, som godt kan finde på at servere lidt chips, oliven eller kanapéer til aftenens første glas. Nedenfor finder du inspiration til aftenens aperitif, hvad enten du ønsker at servere en lille snack til eller ej.

Forslag til aperitif uden snacks: Ønsker du at servere en lækker aperitif uden dertilhørende snacks, så kan du i princippet blot vælge den vin, du foretrækker som aperitif. Hvis du ønsker lidt inspiration, så kan du i første omgang overveje om du ønsker mousserende vin, rosévin eller et glas hvidvin. Inden for mousserende vin findes der det traditionelle valg som Champagne, men der findes også mange andre skønne bobler som fx Spaniens svar på Champagne, nemlig Cava. Og har du lyst til at overraske dine gæster med noget de muligvis ikke har smagt før, så kunne Tysklands svar på Champagne, nemlig Sekt også være en mulighed. Har du mere lyst til at servere et glas rosévin, så findes der mange fine rosévine, som netop fungerer godt som aperitif. Og skal det være et glas afkølet hvidvin så kunne det være en lidt let hvidvin på Grüner Veltliner, Riesling eller Sauvignon Blanc – og vil du gerne overraske dine gæster så kunne en italiensk Orangevin lavet på Pinot Grigio være et spændende valg.     

Forslag til aperitif til snacks: Serverer du en lidt saltet snack til aperitiffen, så kan du fx servere en hvidvin med lidt sødme – det kan fx være en tysk Riesling halbtrocken, men du finder også hvidvine fra mange andre områder som har lidt sødme – fx hvidvin fra Frankrig. 

Aftenens 2. højdepunkt; Forretten

Der findes jo et væld af lækre forretter, men her har vi udvalgt nogle enkelte og foreslået nogle forskellige vine til de enkelte retter. Generelt kan vi dog sige, at er det en syrlig forret, så vil den passe godt til en vin, der ligeledes har et højt syreindhold, da de syrlige elementer i forretten, vil få din vin til at virker mindre syrlig.

Suppe: Der er selvfølgelig stor forskel på hvilken type suppe du serverer, men et forslag kunne være en hvidvin med medium til høj fylde samt en tør hvidvin – dog ikke knastør. Her kan du gå efter en hvidvin der er det man kalder off-dry i vinens verden.
 
Skaldyr: Til skaldyr anvendes der ofte masser af citrus eller lime, derfor skal vinen også gerne kunne matche den høje syrlighed i retten. Et forslag kunne derfor være en mousserende Riesling fra Tyskland eller en Cava Brut hvis du serverer østers eller muslinger. Serveres der fx krabbe, hummer eller rejer, så kan du både vælge en let eller fyldig hvidvin eller en hvidvin lavet på en aromatisk drue som Riesling. Her kunne et forslag være en tør Riesling fra Pfalz i Tyskland eller en tør Riesling fra Alsace i Frankrig.

Salat med gedeost: Her kunne et forslag være en tør Riesling eller en hvidvin lavet på Sauvignon Blanc.

Aftenens 3. højdepunkt; Hovedretten

Når hovedretten skal serveres, er der både mulighed for at servere bobler, hvidvin, rosé samt rødvin. Nedenfor har vi udvalgt nogle retter med dertil passende vine. Men generelt kan man sige, at hvis din hovedret er saltet, så kan du med fordel servere en rødvin med lidt sødme fra frugten. Serverer du en kraftig ret, så kan du med fordel også servere en vin, der har noget kraft for at den er i balance med retten. Serverer du en ret med masser af fedme, så kan det være en god idé, at servere en kraftig rødvin med et mellem til højt syreniveau samt et mellem til højt tannin-niveau for at skabe en balance med den fede mad. Vine som har kraftige tanniner passer typisk rigtig godt til fed mad, da de fungerer lidt som en ”mundrenser” ift. den fede mad. Tip: Selv om du måske tidligere har smagt en rødvin med markante tanniner og konkluderet, at dette er ikke lige dig, så prøv det gerne sammen med et måltid med lidt fed mad for at se, om kombinationen måske giver dig en helt anden smagsoplevelse.

Hvid fisk: Serveres den hvide fisk med en lidt cremet sauce, så kunne en herlig afkølet Chardonnay med lidt fylde være et spændende valg – det kunne fx være en oversøisk Chardonnay eller en fra Frankrig som har lidt fylde. Serveres fisken uden en cremet sauce, så kan du fx vælge en Chardonnay fra de italienske bjerge eller en tør Pinot Gris fra Alsace. Har du lyst til at overraske dine gæster med en druesort fra et område de måske ikke har prøvet før, så kunne en hvidvin lavet på hvid Grenache fra spanske Montsant også være et spændende bud.

Sushi:
Står der sushi på menuen når det gælder hovedretten, så kan du fx servere en lækker flaske bobler – her vil vi foreslå en Brut, som er en tør type inden for mousserende vin. Foretrækker du en vin med lidt sødme til din sushi, så kan en halvtør Riesling også være lækkert. Her skal du kigge efter de Riesling vine, der hedder Feinherb eller halbtrocken.

 
Kylling & lyst kød: Når du serverer kylling eller lyst kød, så kan du både servere hvidvin, rosévin eller rødvin. Er du eller dine gæster mest til hvidvin, så vil vi anbefale en lidt kraftigere hvidvin. Det kunne fx være en sydfransk hvidvin, hvor druerne har fået masser af sol og varme. Vil du gerne servere en rosé, så gå gerne efter en lidt kraftigere slags end den, du typisk ville servere som aperitif på terrassen. Og foretrækker du rødvin, så foreslår vi, at du går efter en rødvin som er lidt let i det. Det kunne fx være en Pinot Noir fra enten Tyskland, Italien, Frankrig eller USA eller en Beaujolais fra Bourgogne. Disse rødvine er lidt lettere i stilen og passer også fint til lyst kød.

Lam: Når vi serverer lam, hvad enten det er grillet lam eller lam tilberedt i ovnen, tilbereder vi det typisk med en masse krydderier bl.a. rosmarin og timian. Hertil kunne du fx servere en spansk rødvin fra Middelhavsområdet lavet på Grenache, en sydfransk kraftig rødvin lavet på bl.a. Syrah eller en lækker Châteauneuf-du-pape.
 
Røde bøffer: Har du planlagt at servere en lækker saftig rød bøf med en lidt fed sauce, så kunne et forslag til en dertilhørende rødvin være en kraftig Priorat med en herlig friskhed eller en frugtig og kraftig rødvin fra Montsant. Kan du derimod godt lide, at din rødvin har lidt sødme, så kunne en Ripasso fra Italien også være et fint bud.

Pastaret: Her vil valget af vin afhænge lidt af den type pastaret du serverer, for der er stor forskel, når det gælder valg af vin, på at servere en ret med tomatsauce eller en ret med fx grøntsager. Serverer du pasta med tomatsauce eller pasta med kødsauce så ville vi foreslå en rødvin med et lidt højt syreindhold grundet tomaterne – og det kunne fx være en rødvin lavet på den italienske Sangiovese drue eller en Rhône vin lavet på Grenache, Syrah & Mourvèdre.

Serverer du derimod en pastaret med svampe, så kunne du fx servere en Pinot Noir fra Italien eller Bourgogne i Frankrig og er der tale om en pastaret med grøntsager, så kunne du fx vælge en frisk og frugtig hvidvin fx fra de italienske bjerge i Trentino-Alto Adige.  

Aftenens 4. højdepunkt; Ostetallerken

Består ostetallerkenen af ost som Gorgonzola, blåskimmel eller roquefort, så vil en vin med syre og sødme passe godt til – det kunne fx være en Spätlese lavet på Gewürztraminer eller en rødvin med lidt fylde. Hvis din ostetallerken i højere grad består af oste som gedeost, brie og gruyère, så kan du fx vælge en lidt let hvidvin som en Sauvignon Blanc eller en med lidt mere fylde som fx Chardonnay eller en sydfransk hvidvin lavet på bl.a. Marsanne.

Aftenens 5. højdepunkt; Desserten

Så er vi kommet til aftenens sidste måltid, nemlig desserten. Og her kan du jo fx vælge at lave en dessert som primært er frisk og syrlig eller en med en masse sødme. Vælger du at lave en sød dessert, fx chokoladekage eller chokolademousse, så skal du gerne kigge efter en dessertvin med en masse sødme – det kunne fx være en dessertvin lavet på røde druer fra Valpolicella eller fra spanske Montsant. Har du mere lyst til at lave en frugtig dessert, så kunne en tysk Bernauslese eller Trockenbernauslese være en mulighed. Det vigtige er blot, at være opmærksom på, at når du spiser noget sødt, så opleves vinen sur eller bitter, hvis vinen ikke har nok sødme. Så en god huskeregel er derfor; jo sødere desserten er jo sødere skal vinen også være.

Til sidst er der blot at ønske jer en fantastisk aften, hvor mad og vin går op i en højere enhed.