Fri fragt v/køb for min. 599 kr

Tilmeld nyhedsbrev her og få 10% rabat på første køb

DO Montsant - i skyggen af Priorat

DO Montsant opfattes måske lidt som en søsterregion til den kendte region Priorat - og ligger måske i virkeligheden lidt i "skyggen" af Priorat. Men holder du af vine fra Priorat, så vil du måske også synes godt om vinene fra Montsant, da de stilmæssigt kan minde om hindanden. Montsant, som ligger i Provinsen Tarragona i Catalonien, blev oprettet som selvstændig DO region i starten af 2000'erne. (DO = Denominació d'Origen Proterida). 

Montsant har en lang vinhistorie, og som mange andre steder i Catalonien lavede man også vin i dette område tilbage i Romertiden. Montsant er et lille område tæt ved Middelhavet, som næsten omkranser Priorat. Og til trods for at Montsant ligger tæt på Middelhavet, så beskyttes det af bjergene, som omkranser Montsant men samtidig nyder regionen også godt af en havbrise fra Middelhavet, hvilket især er vigtig i løbet af de varme somre, da det holder temperaturerne lidt nede og kompenserer for den begrænsede nedbør i perioden. Derudover nyder Montsant godt af de store temperaturudsving der er mellem dag og nat, hvilket er vigtigt for kvaliteten af druens modning. 

Der er ialt 590 vinbønder - men kun 55 vinproducenter - eller Bodegas som det også hedder på spansk. Under 50% af produktionen sendes til udlandet, hvilket betyder, at det nok ikke er hver dag man støder ind i en vin fra denne region.

Lidt om druerne....
Der produceres både hvide og røde druer i Montsant - og generelt så er Grenache en af de helt store druer. Når det gælder hvide druer, så produceres der fx Chardonnay, Grenache blanca, Moscatel de grano pequeño, pansal samt de to druer Macabeu og Parellada, som begge også anvendes til Cava. Når det gælder de røde druer, så dyrkes der forskellige Grenache sorter som fx rød Grenache og Grenache peluda samt Carignan, Syrah, Merlot, Monastrell samt druen Mazuela - en drue som vi hos Sømod Vine endnu ikke har haft fornøjelsen af at smage...

Rosévine: Er typisk lavet på Grenache selv om rosévin ikke er så udbredt i Montsant.
Hvidvine: Hvidvine fra Montsant lavet på Grenache blanca er generelt vine med både krop og struktur.
Rødvine: Ligesom sin søsterregion er Montsant også kendt for sine kraftige rødvine - og i Montsant er Grenache en af de helt store druer. 

Anerkendt producent 
En af de mere anerkendte producenter i Montsant er Grenache-mesteren Vinyes Domènech, som fx har fået udnævnt sin Furvus 2016 til at være blandt de bedste vine i Catalonien i vinguiden ABC 2020. Hos Sømod Vine finder du følgende vine fra Vinyes Domènech: