Værd at vide om fadlagring

Værd at vide om fadlagret vin
I vinens verden tales der ofte om hvorvidt vin, og især rødvin, er fadlagret eller ej. Men hvad betyder det egentlig, om en vin er fadlagret eller ej? I gamle dage anvendte man fade, fordi det var praktisk ift. transport og opbevaring, men i dag er fadlagringen en vigtig del af fremstillingen af vin, da fadet er med til at udvikle og forfine vinen over tid, bl.a. ved at tilføre aromaer fra træet. Derudover er der også en række krav i forskellige vinområder til hvor længe en vin skal ligge på fad, for at kunne kalde vinen noget bestemt. Men selv om fadlagringen har mange fordele, så er det også et fordyrende element og det kan være noget af forklaringen på, hvorfor nogle vine koster mere end andre. Når det er sagt, så er det også vigtigt at tilføje, at vine der har ligget på fad ikke nødvendigvis er et tegn på kvalitet – for der findes jo et hav af fremragende vine, som ikke har ligget på fad.

Skal vinen fadlagres?
Når vinbonden har besluttet at fadlagre sin vin, er der flere spørgsmål der melder sig. Mængden af aroma som et fad kan tilføre vinen afhænger nemlig af, hvordan fadet er lavet samt størrelsen og alderen på fadet. Så vinbonden skal derfor tage stilling til, hvilken type fad skal der anvendes – både i form af trætype, niveau af fadets indvendige ristning, størrelsen på fadet og om det skal være nye eller tidligere anvendte fade. Udover fadlagring så kan vinbonden også anvende træfade til selve fermenteringen.

Valg af træsort og ristning
Der findes forskellige typer af fade i form af franske, amerikanske eller østeuropæiske fade. Når fadet produceres, så varmes træstavene, som danner fadet, op så de kan bøjes og danne den rigtige form på fadet. Både længden på denne opvarmning samt varme-intensiteten påvirker de aromaer træet kan tilføre vinen under lagringen. Denne varme-proces kaldes også Ristning eller Toasting på engelsk. Ristningen kan give aromaer som træ, kokos og søde krydderier som fx vanilje – og da mængden af ristning påvirker fadet forskelligt, så skal vinbonden også tage stilling til graden af den indvendige ristning. Står du med en vin, som byder på aromaer af karamel, tørrede frugt og nødder, så kan det være et resultat af at den oxygen, der er trængt igennem fadet, har interageret med vinen og udviklet disse aromaer.

Store, små, nye eller gamle
Vinbonden har også mulighed for at vælge mellem store eller små fade og igen om det skal være nye eller tidligere anvendte fade. Fadets alder og størrelse påvirker begge, hvor meget aroma fadet tilfører til vinen. De små fade giver mere smag end de store fade, da en større del af vinen er i kontakt med fadet. Nye fade afgiver også mere smag til vinen sammenlignet med brugte fade. Så vil vingården gerne have en vin med masser af noter fra fadet, ja så kan winemakeren vælge at bruge små og / eller helt nye fade. Udover smag, så afgiver fadet også tanniner, som giver struktur til vinen samt giver vinen lagringspotentiale. Fadets træ har også den funktion, at det blødgør tanninerne i vinen, altså de tanniner, som kommer fra de blå druer og mere specifikt fra drueskindet.

Du finder primært fadlagrede rødvine, men der er også hvidvine som har lagret på fad og i mindre grad fadlagrede rosévine.

Findes der alternativer til fadlagring?
Ja det gør der. Der er bl.a. en lang række vine som i stedet for fade kommer på ståltanke. Ståltanke samt betontanke bidrager ikke med forskellige aromaer ligesom fadet gør – men den fastholder i stedet friskheden i druerne. Da fade er kostbare, så kan winemakeren også vælge at tilføje træstykker eller træstave i mosten. Dette er et billigere alternativ for winemakeren end de traditionelle egetræsfade, som er rigtig kostbare.