Fri Fragt v/køb for min 599 kr.
Devesa 10 års Tawny Portvin
Noter som figner, karamel & valnødder
Bag denne 10 års Tawny står Quinta de Devasa, som startede tilbage i 1941, da familien Fortunato køber ejendommen for at lave portvin. Huset ligger på "grænsen" mellem de to sub-regioner i Duero, Baixo og Cima Corgo og her er floderne Corgo og Duero en del af Quinta Devesas landskab. Husets vinmarker ligger i en højde af 50-500 meter over havets overflade med vinmarker der både vender nord, syd og vest, hvilket giver husets winemaker forskellige mikroklimaer at arbejde med i vinkælderen. Alle husets vine er lavet på druer fra selve vingården og vinmarkerne dyrkes med minimum intervention. Hos Devesa laves der både fantastiske Ruby og Tawny Ports - men snyd ikke dig selv for også at prøve deres hvide portvine - de smager også fremragende.
Duft- og smagenoter:
Devesas 10 års Tawny er et rigtig flot glas portvin med herlig sødme og en fin friskhed. Den er intens med en fin lang eftersmag. I duften er der karamel, honning, appelsinskal, figner, tørrede frugter, valnødder.
Specifikationer:
Land: Portugal
Område: Duero
Druer: Tinta Roriz, Touriga Franca, Touriga Nacional, Tinta Barroca & Tinto Cão
Serveres fx til: Chokoladekage, risalamande, nødder, rosiner og tørrede frugter
Alkohol: 20%
Serveres ved: 14-15 grader
Flaskestørrelse: 75 cl
Økologisk: Nej
Indeholder sulfitter: Ja, alle vine indeholder sulfitter, da de opstår under fermenteringen
