Fri Fragt v/køb for min 599 kr.


Champagne Louis Roederer Collection 245, BRUT. GIFTBOX
Champagne fra en af Champagnes top-producenter
Champagne er et af verdens berømte vindistrikter - og modsat mange andre mousserende vine i verden, så dækker vinens navn også over selve regionen, Champagne. Et navn som igennem mange mange år har været og som stadig er, betragtet som en prestigefuld og luksuriøs mousserende vin.
Louis Roederer er blandt top-husene i Champagne og laver en bred vifte af forskellige Champagner, bl.a. Collection 245 samt Cristal. I 2021 besluttet Louis Roederer at erstatte en af husets mest berømte Champagner, "Brut Premier", med Collection. Baggrunden var, at Louis Roederer ønskede at øge kvaliteten yderligere samt give champagnen endnu mere karakter for dermed at cementere deres Champagne, som en af markedets bedste Non-Vintage Champagner. Champagnens navn "Collection 245" refererer til, at den hovedsageligt er baseret på vintage 2020, som er den 245. vintage hos Louis Roederer.
Collection 245 er lavet på et blend af de 3 klassiske Champagne-druer; Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier fra marker i Vallée de la Marne, Montagne de Reims og Côte des Blancs. Under vinificeringen har 22% af mosten fra 2020 gennemgået malolaktisk conversion. Der er bl.a. også anvendt 10% fadlagret Reserve wine fra 6 forskellige årgange. Afslutningsvist lagrer Collection 245 min. 3 år på flaske.
Louis Roederer er næsten selvforsynende med druer (ca 80-85%). Husets marker ligger cirka ligeligt fordelt i 3 af Champagnes regioner; Montagne de Reims, Vallée de la Marne og Côte des Blancs. 97% af Louis Roederers vinmarker er Grand Cru eller Premier Cru marker og det samme gælder for de marker, hvorfra huset køber resten af de druer, de har behov for. I vinmarken har Louis Roederer stor fokus på miljøet.
Duft- og smagsnoter:
De 3 drue-sorter bidrager med hver deres karakteristika til Champagnen. Chardonnay tilfører eksempelvis en delikat aroma af modne nektariner og abrikoser samt cremede og eksotiske toner. Pinot Noir og Pinot Meunier tilfører struktur, tørhed og en dejlig sprødhed. Champagnen byder fx på noter af citrus, vanilje, mandler og ristet brød.
Serveringsforslag
Champagnen passer perfekt som aperitif grundet sin friskhed og finesse, men du kan bestemt også servere den til fx fisk og skaldyr.
Specifikationer:
Land: Frankrig
Område: Champagne
Druer: 41% Chardonnay, 35% Pinot Noir, 24% Pinot Meunier
Alkohol: 12,5%
Serveres fx: Aperitif, canapéer, fisk, skaldyr
Serveres ved: 6-10 grader
Flaskestørrelse: 75 cl
Økologisk: Nej
Indeholder sulfitter: Ja, alle vine indeholder sulfitter, da de opstår under fermenteringen
Type: Brut - dosage 7g/L
