Fri Fragt v/køb for min 599 kr.
Vestjysk Whisky med let røg
Stauning KAOS er en enestående dansk triple malt whisky, skabt med en kombination af Staunings bedste rug, single malt og lyng- og tørverøget single malt. Den er lagret på nye amerikanske egetræsfade og 1. gangs-fade, fremstillet af 100% lokalt, gulvmaltet dansk rug og byg samt dobbelt destilleret i 24 små kobber pot stills, opvarmet over direkte ild. Whiskyen er både til Whisky entusiasten og til Whisky-nybegynderen, som gerne vil prøve en let røget Whisky.
Whiskyens navn, Kaos, er selvfølgelig inspireret af Thorvald Stauning, som var Danmarks første social-demokratiske statsminister - og til folketingsvalget i 1935 brugte han det berømte slogan "Stauning eller kaos".
Duft- og smagsnoter:
Resultatet er en kompleks, men smooth smag med let røg samt krydderi og søde citrusfrugter. Røgnoterne er begrænsede i duften - men kommer til udtryk i smagen iform af en let røg.
Bag Whiskyen står Danske Stauning - et prisbelønnet destilleri fra Vestjylland. Historien bag Stauning startede i en landsby på den jyske vestkyst - her startede 9 venner (en læge, en kok, en slagter, en lærer, en helikopterpilot og fire ingeniører) med to små pot stills i et nedlagt slagteri. De havde ikke mange ressourcer, da de startede op i 2005 - men de havde en fælles passion, nysgerrighed og lyst til at eksperimentere og skabe. Og idag flere år senere, er Stauning Whisky et anekendt og prisbelønnet Whisky-destilleri.
Specifikationer:
Land: Danmark
Område: Vestjylland
Alkohol: 46%
Flaskestørrelse: 70 cl
Serveringsforslag: Nydes rent