Fri fragt v/køb for min. 599 kr
Flot økologisk Châteauneuf-du-Pape fra 2021
Ikke langt fra landsbyen Châteauneuf-du-Pape ligger byen Orange og det er her vi finder huset bag denne flotte Châteauneuf-du-Pape. Chanssaud-domainet har været i familien Jaume siden 1826 og idag drives huset af Patrick Jaume.
Domaine des Chanssauds Châteauneuf-du-Pape er en stor og generøs vin med alt det, vi elsker ved rødvine fra Sydrhône; noter af varme krydderier, mørke bær, fyldig, harmonisk - og perfekt til efteråret og vinterens lidt kraftigere retter. Vinen har også et stort lagringspotentiale og kan med fordel "glemmes" i kælderen i ca 8-10 år, hvis du kan lade den ligge! Châteauneuf-du-Pape kan laves på 13 forskellige druer - og denne er primært baseret på Grenache, Syrah og Mourvèdre.
Vingårdens marker har siden 2015 været certificeret som økologisk - og denne rødvin er også økologisk certificeret.
Duft- og smagsnoter:
En rødvin med en intens duft af mørke modne bær, blommer, varme krydderier samt tobak. I smagen byder vinen også på noter af mørke kirsebær samt lidt lakrids.
Serveringsforslag:
Du kan fx servere den til simreretter, andebryst og andesteg, lam samt en lækker saftig bøf.
Specifikationer:
Land: Frankrig
Område: Rhöne (Sydrhône)
Druer: Primært Grenache, Syrah og Mourvèdre
Alkohol: 14,%
Serveres fx til: gryderet, lam, god bøf, andebryst, andesteg, modne oste
Serveres ved: 16-18 grader
Flaskestørrelse: 75 cl
Økologisk: Ja
Indeholder sulfitter: Ja, alle vine indeholder sulfitter, da de opstår under fermenteringen