Fri fragt v/køb for min. 599 kr

Tilmeld nyhedsbrev her og få 10% rabat på første køb

Økologisk Bourgogne fra Albert Bichot, Domaine Adélie. Mercurey Premier Cru "Champs Martin" 2019

419,00 kr.

Super lækker rød Bourgogne fra Premier Cru marken "Champ Martin"
I den nordlige del af det sydlige Bourgogne ligger byen Mercurey og den er for mange den vigtigste og sikkert også for nogle den eneste kvalitets-vinby i Côte Chalonnaise. Det skyldes dels de fremragende forhold (terroir) og de 32 klassificerede Premier Cru marker, men også at kvalitetskravene her ligger meget tæt op af søsterregionen Côte de Nuits, modsat de mere lempelige regler for størstedelen af Côte Chalonnaise.

Albert Bichots Domaine Adélie's Champ Martin er naturligvis lavet på 100% Pinot Noir fra Premier Cru parcellen Champ Martin, der med sin ler-kalkstens jord og sydvendte skråninger giver fremragende forhold for både Pinot Noir og Chardonnay. Vinen har lagret på både nye og brugte egetræsfade i 14-16 måneder.

Duften er blåbær og brombær blandet med en let duft fra egetræet. Smagen er på samme tid fyldig og fløjlsagtig med noter af jordbær, vanilje og med en meget aromatisk afslutning. Og står menuen på fx oksemørbrad, fjerkræ eller ost, så vil dette være et lækkert glas at servere til. 

Karakteristika:
Druesorter: Pinot Noir
Farve: Flot rubinrød
Alkohol: 13,5%
Serveres fx til: Rødt kød eks. oksemørbrad med balsamicosky, vildt fjerkræ eller milde oste
Økologisk: Ja

Til dig der gerne vil vide mere om producenten bag..
Bag denne skønne rødvin står huset Domaines Albert Bichot, som blev etableret i 1831 og som ligger i Bourgogne - en vinregion der er kendt verden over for sine flotte rødvine og hvidvine. Domaines Albert Bichot er en stor og anerkendt producent i Bourgogne, og har 6 estates som ligger fra nord til syd i Bourgogne. Vingården blev i 2017 kåret som "Red winemaker of the year 2017" i International Wine Challenge 2017 - en international vin-konkurrence med mere end 14.000 vine. 

Målsætningen hos Albert Bichot er at videregive en oplevelse af essensen af Bourgogne i alle deres vine. I starten af 2000 gik vingården over til at dyrke sine vinstokke økologisk og i 2014 modtog de deres økologiske certificering. 

1
+
Tilføj til kurv