Fri fragt v/køb for min. 599 kr
Intens rødvin fra spanske, La Mancha
Vi skal til vinregionen La Mancha, som er en sub-region i Castilla La Mancha, som ligger i det centrale Spanien sydøst fra hovedstaden Madrid. Det er et område, hvor der kan blive rigtig varmt, så derfor finder man også primært druer, som kan holde til et varmt klima, hvor temperaturerne kan blive utrolig høje om sommeren. Når det gælder de røde druer, så er Tempranillo (eller Censibel som den kaldes lokalt) den helt store drue i området.
Og Alceo fra producenten Familia Bastida er netop lavet på Tempranillo. Alceos vinstokke står i en jord karakteriseret af ler, sand og kalksten kombineret med mange små sten. Stenene har den funktion, at de hjælper med at holde på fugten i de meget varme perioder i løbet af året. Druerne høstet manuelt og til gæringsprocessen anvendes vildgær. Alceo har ligget på amerikanske fade i 3-4 måneder.
Duft- og smagsnoter
Når du dufter til vinen bliver du mødt af en duft af moden frugt kombineret med duften af vanilie og balsamico. Til at starte med er rødvinen rund i smagen og herefter træder rødvinens mellem-kraftige tanniner frem, som dog er runde. Det betyder også, at selv om Tempranillo typisk er karakteriseret ved sine kraftige tanniner, så kan denen vin serveres uden mad, når den serveres ved 15-16 grader. Alt i alt en rigtig dejlig vin til prisen.
Serveringsforslag:
Du kan fx servere denne vin til kraftige retter som fx en gryderet eller en god saftig bøf. Den passer også til en ostetallerken og kraftige tapasretter - eller blot som et hyggeligt glas vin uden mad.
Fun Facts
-Alceo betyder Perseus, som var en af de store helte fra den græske mytologi.
-Mellem det 8. og det 15. århundrede under det Mauriske styre i området, blev La Mancha kaldt "al-mansha", som betyder "udtørret jord" - og beskriver således klima-forholdene i vinregionen.
Specifikationer
Farve: Rubinrød
Druer: Tempranillo
Alkohol: 13,5%
Serveres ved: 15-16 grader
Serveres fx til: En gryderet, flæskesteg, rød kød, en kraftig ost, tapas - eller bare som et hyggeligt glas vin uden mad
Økologisk: Nej
Til dig der vil vide mere:
Castilla-La Mancha er det største vinområde i Spanien målt på hektarer. Regionen ligger ca. midt i landet og bevæger sig lidt mod syd. I denne region har de det, der inden for vinens verden kaldes et hedt klima, hvorimod man i det nordlige Spanien har et varmt klima og i det nordvestlige Spanien, har man et såkaldt koldt klima. I Castilla-La Mancha laver man typisk vine, som har noter af sødmefuld frugt - og det er også tilfældet med denne rødvin.