Menetou Salon Le Grand Argentier fra Domaine Laporte, Loire. 2023

265,00 kr.

Elegant Sauvignon Blanc fra Menetou-Salon – et fantastisk alternativ til Sancerre
Er du vild med Sancerre, men ønsker at opdage en af Loires ”skjulte skatte”, så er Menetou Salon Le Grand Argentier fra Domaine Laporte et godt valg. Menetou-Salon ligger tæt på byen Sancerre og deler overordnet både klima, jordbund og druesort. Resultatet er en hvidvin med den samme sprøde friskhed, elegante mineralitet og klassiske Sauvignon Blanc-karakter som Sancerre.

Kan du lide vine som Sancerre, Pouilly-Fumé eller bare Sauvignon Blanc fra Loire, så vil du med stor sandsynlighed også elske denne vin. Menetou-Salon er et af de mest spændende alternativer til Sancerre og tilbyder den samme rene, mineralske stil - blot til en mere attraktiv pris.

Serveringsforslag:
Servér den til østers med citron, grillet jomfruhummer, ceviche af havbars, smørstegt rødspætte, grønne asparges med hollandaise, kylling med citron og friske krydderurter, gedeostsalat med valnødder eller en klassisk Crottin de Chavignol (gedeost fra Loire). Den er også et fremragende valg til dampede muslinger eller som et frisk glas på terrassen.

Smagsprofil:
Elegant. Frisk. Sprød. Mineralsk. Saftig.

Duften er aromatisk og indbydende med noter af blomster, citrus, kiwi og et strejf af friske urter. Smagen er tør og præcis med nuancer af citrus og kiwi som ledsages af en flot kalket mineralitet og en diskret note af mynte i den lange, friske eftersmag. En harmonisk vin med masser af finesse og klassisk Loire-karakter.

Bag om vinen og vingården:
Bag vinen står Domaine Laporte. Druerne til vinen håndhøstes og sorteres omhyggeligt, inden de gennemgår en kort maceration. Gæringen sker på druernes egne naturlige gærceller på ståltanke, hvorefter vinen lagrer seks måneder på de fine gærrester (sur lie). Efter aftapning hviler vinen yderligere 1-2 månder i kælderen, inden den er klar til at blive nydt.

Specifikationer:
Land: Frankrig
Område: Loire
Druesorter: Sauvignon blanc
Alkohol: 
Serveres ved: 10-12 grader
Økologisk certificeret: Nej
Indeholder sulfitter: Ja, alle vine indeholder sulfitter, da de opstår naturligt under fermenteringen