Elegant Californisk Chardonnay fra Francis Ford Coppola Winery
Directors Cut serien er blandt de bedste vine hos Francis Ford Coppola Winery - og med denne hvidvin, får du en rigtig charmetrold af en Chardonnay præget af tropiske noter og lidt fad. Director's Cut henviser til en version af filmen The Godfather, som er blevet klippet efter instruktørens oprindelige version. Både denne Chardonnay og de andre vine i serien Director's Cut er vine, der udtrykker det terroir de har vokset i kombineret med nøje udvalgte druer. Selve labelen er også designet som en hyldest til Francis Ford Coppolas passion for filmkunstens verden - og selve labelen symboliserer en Zoetrope-Stribe, som er en forgænger for animation.
Vinen kommer fra Sonoma Coast i Californien - et området præget af kølige havvinde, hvilket køler stokkene og druerne ned i det ellers solrige klima. Dette bidrager bl.a. til at fastholde syren og friskheden i druerne i den endelige vin. Director's Cut Chardonnay er lagret på et mix af franske, amerikanske og ungarske egetræsfade i 7 måneder - dette giver vinen struktur, rundhed og øget kompleksitet.
Duft- og smagsnoter
Vinen byder på en forfriskende og intens duft af bl.a. gule æbler, ananas og et strejf af vanilje. Duften går igen i smagen, hvor den kombineres med noter af grape, fad og et strejf af lidt røg. Vinen har en elegant cremet fylde samt en lang eftersmag. Alt i alt et rigtig dejligt glas fra Sonoma i Californien.
Serveringsforslag:
En hvidvin der passer til en række forskellige retter. Fisk er et perfekt match denne denne hvidvin - men prøv den også sammen med skaldyr og fjerkræ.
Specifikationer:
Land: USA
Område: Sonoma, Californien
Druesorter: Chardonnay
Serveres ved: 10-13 grader
Serveres fx til: Fisk, skaldyr, kylling og lyst fjerkræ
Alkohol: 14,5%
Flaskestørrelse: 75 cl
Økologisk: Nej
Indeholder sulfitter: Ja, alle vine indeholder sulfitter, da de opstår under fermenteringen