Fri fragt v/køb af 6 valgfrie flasker
Forrygende dessertvin fra ungarske Domaine de Disznókö
Tokaji eller Tokaj, begge navne bruges for den smukke og
historiske dessertvin fra det ungarske vinområde, Tokaj.
Denne Tokaj Aszú er lavet af en blanding af 40% Furmint og 60% Zéta
og karakteristisk for Tokaj generelt er, at den er lavet på druer, der er angrebet af ædelråd eller Botrytis, som det også kaldes. Druer som er angrebet af Botrytis har et naturligt højt indhold af sukker og syre, hvilket gør dem
attraktive ift. at lave en sød dessertvin. Furmint er den mest anvendte drue i
de søde Tokaj-vine, men producenterne anvender også nogle gange andre druer,
ligesom i denne Tokaj, for fx at skabe en større aromatisk kompleksitet.
Inden for Tokaj findes der flere niveauer af sødme og til at vise dette bruger
man, det der hedder Puttonyos. Så antallet af Puttonyos på flasken indikerer
graden af sødme – jo flere Puttonyos jo mere restsukker pr liter. Denne Tokaj har 5 Puttonyos og det højeste er 6 Puttonyos.
Dessertvinens duft- og smagsnoter
Domaine de Disznókö's forrygende Tokaj byder på en herlig smagsoplevelse –
for kort sagt, så smager den bare virkelig godt. Duften er intens med noter af
honning, tropisk og moden frugt, sirup, et strejf af vanilje samt oxiderede
noter. Smagsmæssigt går noter som honning, moden frugt og sirup igen – men her
er der også noter af tørrede abrikoser og nødder – og det kombineret med en
passende cremet fylde. Smagsoplevelsen afsluttes med en god lang eftersmag.
Serveringsforslag
En så sød vin som Tokaj kan fx serveres til en dessert som
en creme caramel, en sød cheese cake, tørret frugt, skimmelost som Roquefort, en fed foire
gras – eller bare som et rigtig godt glas dessertvin oven på et godt måltid.
Anmeldelser
International Wine Challenge: Silver / 94 points
Specifikationer
Land: Ungarn
Område: Tokaj
Druer: 40% Furmint og 60% Zéta
Farve: Gylden
Alkohol: 12,5%
Serveres fx til: Søde desserter som creme caramel, sød cheesecake, tørrede frugter, fed foire gras samt skimmelost som Roquefort.
Serveres ved: 11-13 grader
Flaskestørrelse: 0,5 L
Økologisk: Nej