Fri fragt v/køb af 6 valgfrie flasker

Tilmeld nyhedsbrev her og få 10% rabat på første køb

Tempranillo Blanco fra Bodega Sendero Royal. 2021

109,00 kr.

Kompleks fadlagret hvid Rioja lavet på Tempranillo
Tempranillo er primært kendt som den røde drue, der laver fantastiske vine i områder som fx Ribera del Duero og Rioja - men her har vi druen i den mere sjældne hvide udgave. Hos vingården Sendero Royal i Rioja dyrkes der klassiske Rioja druer som Tempranillo, Mazuela, Garnacha og Graciano - og druerne til deres vine kommer fra egne vinmarker. Huset ligger i Aldeanueva de Ebro, som er en lille landsby i Rioja. Tidligere solgte vingården sine druer til andre vingårde - men grundet den gode kvalitet besluttede de, at producere deres egen vin. Denne hvide Tempranillo er fadlagret på europæiske fade og har også lagret på bærmen, hvilket giver vinen ekstra kompleksitet.   

Duft- og smagsnoter:
Glasset er fyldt med en aromatisk og intens duft. En kompleks hvidvin med noter af bl.a. citrus, ananas, hvid fersken, vanilje, let ristede noter samt krydderier. Vinen har en god balance, høj syre samt en dejlig mineralitet.   

Serveringsforslag:
Du kan servere denne hvidvin til flere forskellige retter - men også bare som et godt glas vin. Du kan fx servere den til fisk, kylling, salat, grøntsagstærter samt risretter. 

Specifikationer:
Land: Spanien
Område: Rioja
Appellation: Rioja DOCa
Druer: 100% Tempranillo Blanco
Alkohol: 13%
Serveres fx: Til aperitif, fisk, salat, grøntsagstærter, kylling, risretter
Serveres ved: 10-14 grader
Flaskestørrelse: 75 cl
Økologisk: Nej
Indeholder sulfitter: Ja, alle vine indeholder sulfitter, da de opstår under fermenteringen

Varen kan desværre ikke købes, da der ikke er flere på lager