Fri fragt v/køb for min. 599 kr

Tilmeld nyhedsbrev her og få 10% rabat på første køb

Claroscuro Malbec fra Claroscuro Bodega de Arte i Uco Valley, Argentina. 2022

156,00 kr.

Argentinsk rødvin der hylder det Argentinske fodboldhold for præstationen ved VM i 2022
Vi skal til Mendoza og mere specifikt Uco Valley og det relativt nye vinhus Claroscuro, som startede i 2012 med Gustavo og Paula Cucchiara i spidsen. For dem spiller kunsten en vigtig rolle og da de betragter vin som en kunst, er lablene til deres vine udarbejdet af argentinske kunstnere. Vinen kommer fra en Enkeltmark, som ligger i Vista Flores og i en højde af 1054 m. Druerne er håndplukkede på 3 forskellige tidpunkter og vinificeret hver for sig. Vinen har ligget på franske og amerikanske fade i 9 måneder.

Label:
Med det argentinske fodboldhold i fokus har kunstneren Camila Spampinato her gengivet fejringen af VM i fodbold 2022 på hendes måde. Her kombineres traditionel kunst og hendes passion for digital kunst. 

Duft- og smagenoter:
Rødvinen er meget intens og kompleks med en blanding af noter som mørke bær, kirsebær, florale noter samt krydderier, lakrids, vanilje og fad. Smagsmæssigt er den let frugtig, den har fadnoter og så er tanninerne bløde. 

Serveringsforslag:
Denne argentinske rødvin kan fx serveres til grill-bøffer, rødt kød samt andre kraftige retter - og så selvfølgelig til en god fodboldkamp.

Specifikationer:
Land: Argentina
Område: Uco Valley, Mendoza
Druer: 100% Malbec
Enkeltmark: Ja
Farve: Mørk ruby
Alkohol: 13,5%
Serveres fx til: Grillbøffer, rødt kød, kraftige retter
Serveres ved: 15-18 grader
Flaskestørrelse: 75 cl
Økologisk: Nej

Til dig der gerne vil vide lidt mere...
Uco Valley er et af de helt store vinområder i Mendoza og her er somrene både varme og tørre og temperaturen kan komme helt op på 40 grader. Samtidig er nætterne kølige og mellem 15-20 grader, hvilket giver gode betingelser for at skabe balance mellem syre og sukker i vinen. Vintrene er milde og eftersom området ligger i læ af Andesbjergene, så er der sjældent nattefrost. Druerne håndhøstes på 3 forskellige tidspunkter på 3 forskellige områder af vinmarken - høsttidspunktet var fra slutningen af marts til starten af april. Efter høsten macereres druerne hver for sig (kold maceration) i 48 timer og bagefter fermenteres druerne ligeledes hver for sig i ståltanke ved 25-28 grader. Herefter lagres en del af vinen på franske og amerikanske fade i 9 måneder. Og til sidst sammensættes den endelig blend. 

1
+
Tilføj til kurv