Lindores Lowland Single Malt Scotch Whisky, Thiron 2024

599,00 kr.

En helt særlig udgave af Lindores Single Malt Whisky
En whisky variant med rod i distilleriets historie. Tilbage i 1191 kom en gruppe tironesiske munke fra byen Thiron-Gardais i Frankrig og grundlagde Lindores Abbey. Mange år senere, i 2016, blev der hentet egetræ fra de franske skove i Thiron-Gardais med det formål at genoprette forbindelsen mellem Lindores Abbey og distilleriets franske rødder. 2 år senere, i 2018, blev de første egetræsfade fra Thiron-Gardais fyldt med whisky og i 2024 introducerede Lindores whiskyen THIRON - den første udgave i en årlig tilbagevendende serie af Lindores Single Malts, der har reference til de munke, der i sin tid kom fra Frankrig og grundlagde Lindores Abbey - som så idag hedder Lindores Abbey Distillery.

Whiskyen ligger på en alkoholprocent på præcist 49,4%, hvilket ikke er en tilfældighed. Det er en reference til året 1494, hvor der første gang blev produceret spiritus på Lindores Abbey. Lindores har generelt en lang fermenteringsperiode – hele 117 timer. Og det kombineret med Lindores destilleringsproces, resulterer i en single malt der, trods sin unge alder, har en helt igennem bemærkelsesværdig karakter. Efter whiskyen er blevet destilleret første gang i en massiv 'wash' kedel kaldet ”Dodo”, bliver den overført til to søsterkedler opkaldt efter ejernes døtre Puppy og Gee. At whiskyen i anden omgang destilleres på to mindre kedler, istedet for på én stor, betyder, at der er meget mere kontakt med kobberet på kedlens inderside. Dette forstærker og forfiner de vidunderlige smagsnuancer, der udvikles under den lange fermenteringsperiode.

Det helt unikke og smukke flaskedesign er inspireret af udsmykningen på de mursten, der blev fundet under udgravningen af det gamle Lindores Kloster. 

Duft- og smagsnuancer:
Whiskyen byder på noter som vanilje, ristet banan, kanel, krydderier, karamel og et strejf af ristede kastanjer. Resultatet er en afbalanceret og kompleks whisky med en silkeagtig afslutning. 


Specifikationer
Land: Skotland
Alkohol:
Flaskestørrelse: cl
Økologisk: Nej