Fri Fragt v/køb for min 599 kr.
Delikat Champagne MG BB Spirit fra Côte des Blancs
En rigtig lækker Champagne til de store øjeblikke - eller til de små "bare fordi øjeblikke". Bag Champagnen Michel Genet Blanc de Blancs Grand Cru står Antoine, Vincent og Agnès Genet, som idag driver vingården videre efter deres far Michel Genet. Huset blev etableret i 1960'erne og ligger i Chouilly (lige syd for Epernay) og er en af Grand Cru områderne i Champagne. Området her er kendt for sine Blanc de Blancs Champagner lavet på ren Chardonnay.
Druerne til MG BB Spirit håndhøstes, så de sikrer, at det er de bedste druer, der anvendes til husets champagner - og i vinkælderen anvendes en så naturlig vinificerings-proces som muligt. Druerne kommer fra Grand Cru marker.
Duft- og smagsnoter:
Efter at Champagnen har fået lidt luft, åbner den sig og byder bl.a. på noter af gule æbler, melon samt toastede noter og noter af bagværk. Smagsmæssigt er den livlig og har bl.a. noter af citrus og grape samt bagværk. En rigtig delikat Champagne med en dejlig lang eftersmag.
Serveringsforslag:
Denne sprøde og livlige flaske bobler kan fx serveres til skaldyr som østers og fisk. Og så kan den selvfølgelig serveres som aperitif for gode venner, når de kommer på besøg.
Land: Frankrig
Område: Chouilly, Champagne
Kategori: Grand Cru
Druer: Chardonnay
Alkohol: 12,5%
Serveres fx til: Skaldyr og fisk - og så kan den selvfølgelig også serveres som en herlig aperitif
Serveres ved: 9-13 grader
Flaskestørrelse: 75 cl
Økologisk: Nej
Indeholder sulfitter: Ja, alle vine indeholder sulfitter, da de opstår under fermenteringen
Dosage: 7g/L | Brut