Brunello di Montalcino Caparzo, Toscana. 2018

399,00 kr.

Intens og elegant Brunello
Brunello di Montalcino fra Caparzo er lavet på Sangiovese-druer, der kommer fra ejendommens forskellige vingårde; Caparzo mod nord, La Caduta mod vest, Il Cassero mod syd og San Piero-Caselle der ligger mod øst. Denne kombination af druer fra forskellige placeringer giver mulighed for at opnå den helt rette balance i vinen, selv om hver vintage vil være forskellig. Brunelloen gæres på tank, gennemgår malolaktisk conversion og modnes efterfølgende min. 2 år på fade. Afslutningsvist ligger vinen 4 mdr og modner yderligere i flasken. 

Caparzo er huset bag denne Brunello - og blev grundlagt i 1970. Caparzo er i dag ejet af Elisabetta Gnudi Angelini, som bl.a. også ejer ”Borgo Scopeto” i Castelnuovo Berardenga (Chianti Classico) og ”Doga delle Clavule” i Maremma i den sydvestlige del af Toscana. Caparzo ligger tæt på den idylliske og højtbeliggende by, Montalcino. Jorden i området er præget af kalk og giver mulighed for at lave koncentrerede vine med en fornem frugt og finesse. Hos Caparzo er det selvfølgelig Brunello, som har største prioritet, hvorfor vingården primært dyrker Sangiovese - men der dyrkes også druer som Cabernet Sauvignon, Syrah, Petit Verdot, Chardonnay, Sauvignon Blanc, Traminer og Moscadello.

Duft- og smagenoter:
Brunelloen har en intens duft med noter som røde og sorte kirsebær, rød blomme, tranebær, krydderier, fad samt lidt anis. Smagen er ligeledes intens med noter som røde kirsebær, toastede noter, meaty notes og lidt bitter chokolade i afslutningen. Vinen har høj syre, kraftige og velintegrerede tanniner - og det hele afsluttes med en lang eftersmag. Gemmes lidt i flasken til dagen efter, så bliver tanninerne mere bløde og runde - dog stadig kraftige. 

Servering:
Vinen har brug for at "åbne" sig inden servering - og kan derfor med fordel åbnes flere timer før. 

Specifikationer:
Land: Italien
Område: Toscana
Druer: Sangiovese
Serveres fx til: gryderet, grill, lam, rødt kød, modne oste
Serveres ved: 15-18 grader
Alkohol: 13,5%
Flaskestørrelse: 75 cl
Økologisk: Nej
Indeholder sulfitter: Ja, alle vine indeholder sulfitter, da de opstår under fermenteringen.

Varen kan desværre ikke købes, da der ikke er flere på lager