Ben A fra Andersen Winery, Danmark

259,00 kr.

Sprudlende solbær fra Andersen Winery
Ben A (solbær) fra Andersen Winery er en sødmefuld mousserende vin lavet på solbær. Ben A fremstilles af håndsorterede danske solbær af sorten Ben Alder. De danske solbær har optimale betingelser i det nordiske klima, hvor temperaturforskellene mellem de kølige nætter og de lange lyse dage giver lang modningstid, som udvikler fantastisk aroma og en unik syreprofil. Solbærrene stampes og gæres ved lav temperatur sammen med skallerne for at give den smagfulde vin. Inden vinen gæres anden gang på flaske, blendes den med Andersen Winerys æblevin for at skabe den perfekte balance imellem aroma og syre. Inden vinen degorgeres har den lagret på flaske i minimum 9 mdr. Til sidst tilsættes dosage, som gør Ben A til en mousserende sødmefuld vin.

Duft- og smagsnoter:
Resultat er en sødmefuld og virkelig delikat vin. 

Kort om Andersen Winery
Andersen Winery er et dansk vineri ved Mols Bjerge – et vineri der laver fantastiske vine baseret på danske frugter, druer og bær. Bag Andersen Winery står vinmager Mads Groom Andersen, madspecialist Frantz Maurice Scott Lundby og iværksætter Morten Rinder Stengaard – og med deres vine ønsker de at vise, hvordan man kan sammensætte mousserende vin med mad.

Vineriet startede så småt i 2009, hvor Mads på hobbyplan begyndte at fremstille vin af æbler fra egen have. Et par år senere etablerede han en vinmark for at eksperimentere med mousserende vin. Nogle år senere i 2015, blev vinen så god, at de besluttede at øge produktionen. Og som en del af produktionen anvender Andersen Winery den Traditionelle Metode – ligesom vi kender det fra fx Champagne og Cava.

Specifikationer:
Land: Danmark
Serveres fx til chokoladekage, is, kransekage, risalamande, konfekt og ost
Serveres ved: 6-7 grader
Flaskestørrelse: 75 cl
Alkohol: 10% 
Økologisk: 
Indeholder sulfitter: Ja, alle vine indeholder sulfitter, da de opstår under fermenteringen