Fri fragt v/køb for min. 599 kr
Pinot Noir fra Sonoma Coast, Californien
Bag denne Pinot Noir fra Sonoma Coast i Californien står huset Taub Familiy Vineyards. Navnet Au Contraire stammer fra grundlæggeren David S. Taub. Hans far brugte ofte sætningen Au Contraire til at motivere kollegaer, familie og venner til at søge kreative løsninger og opnå uventede resultater. Vinene fra Au Contraire er en række ekspressive vine fra vinmarker i Russian River Valley, Los Carneros og Sonoma Coast inklusiv Dutton Ranch og Lawler Vineyard.
Druerne til denne Pinot Noir kommer fra forskellige vinmarker mellem Sebastopol i Sonoma Coast til Fort Ross Seaview AVA. Disse vinmarker ligger i højderne, så selv om der egentlig er varmt i området, så er resultatet en "kølig" stil med koncentreret frugtaromaer. Druerne er blevet fermenteret i ståltanke efterfulgt af malolaktisk conversion i fade - og til fermenteringen er der primært anvendt naturlig gær. Afslutningsvist har vinen ligget 12 måneder på franske fade - hvoraf 35% er nye fade.
Duft- og smagsnoter:
Duften er intens og byder på noter af moden frugt som kirsebær, hindbær og blomme samt viol og krydderier. I smagen er rødvinen smooth med bløde tanniner og en god syre - og det kombineret med noter af modne røde frugter, fad, toastede noter og lidt tobak. Vinen har en lang eftersmag.
Serveringsforslag:
Du kan fx servere Au Contraires Pinot Noir til and, svinekød - fx som pulled pork burger, grillet kylling samt ost.
Land: USA
Område: Californien, Sonoma Coast
Druer: Pinot Noir
Alkohol: 14,2%
Serveres fx til: kylling, and, pulled pork burger, ost
Serveres ved: ca 15 grader
Flaskestørrelse: 75 cl
Økologisk: Nej
Vegansk: Nej
Indeholder sulfitter: Ja, alle vine indeholder sulfitter, da de opstår under fermenteringen