Fri Fragt v/køb for min 599 kr.
Spændende Smagekasse til Efterårets Simreretter
Med denne lækre smagekasse får du 6 forskellige rødvine, som passer godt til efterårets forskellige former for simreretter. Vinene kommer fra forskellige områder og giver mulighed for at smage både Pinot Noir fra Bourgogne, Cabernet Sauvignon fra USA, Grenache fra både Rhône og Priorat samt Nebbiolo fra Piemonte og Tempranillo fra Ribera del Duero.
Lirac Loge 73, Barrièle No7, Triple Élevé, Sydrhône, Frankrig
Kraftig rødvin fra Sydrhône. Lirac er en af Cru'erne i Sydrhône - og kan stilmæssigt godt minde om områdets mest kendte Cru, Châteauneuf-du-pape.
Cabernet Sauvignon Big Believer fra Washington, USA
Intens duft af moden frugt som solbær og mørke kirsebær kombineret med fad, mint, krydderier samt et mineralsk strejf. Smagen er smooth og fyldig med frugtige noter kombineret med krydderier, vanilje og chokolade. Tanninerne er godt integrerede i vinen, som også har en god syre samt dejlig lang eftersmag.
La Vall fra Priorat, Spanien
Kraftig rødvin fra Priorat, som sammen med Rioja, har den højeste appellation i Spanien. Vinen er lavet på Grenache, Syrah, Carignan, Cabernet Sauvignon og Merlot. Vinen har en herlig friskhed og mineralitet samt lang eftersmag.
Santenay fra Bourgogne, Frankrig
Pinot Noir fra Santenay i Bourgogne. Frugtig rødvin med noter af bl.a. viol, røde bær og lidt lakrids. Vinen har bløde tanniner og kan også serveres som et godt glas uden mad mens kokken er igang med madlavningen.
La Vuela fra Ribera del Duero, Spanien
Vuela kommer fra et af de store spanske rødvins-områder, nemlig Ribera del Duero. Vinen er lavet på Tempranillo, som også er området signaturdrue. Den er kraftig med noter af bl.a modne røde frugter, kaffe, chokolade samt lidt vanilje. Vinen har ligget på amerikanske fade i 9 måneder.
Reverdito Langhe Nebbiolo fra Piemonte, Italien
Reverditos Langhe Nebbiolo er et rigtig saftigt glas med noter af bl.a. røde bær. Vinen er lavet på Nebbiolo ligesom Barolo.
Smagekassen indeholder ialt 6 flasker.