Fri Fragt v/køb for min 599 kr.
Fra 6.-23. juli kan der være lidt sommerferie-forsinkelser på forsendelser:-) God Sommer
Oktober: Smagen af Italien - fra Piemonte til Sicilien
Smagen af Italien - rødvin & hvidvin
Kom med til denne vinaften, hvor vi skal smage os igennem det fantastisk spændende vinland, Italien. Italien er hjemsted for ikoniske vine, et væld af lokale druesorter samt skjulte vinperler. Denne aften tager vi dig med fra Piemonte i nord til Sicilien i syd. Vi smager i alt 8 forskellige vine, nøje udvalgt til at vise bredden og mangfoldigheden inden for italiensk vin. Du kan glæde dig til både elegante hvidvine og karakterfulde rødvine – fra klassiske områder, som de fleste vinelskere kender, til mindre kendte områder og producenter, der fortjener langt mere opmærksomhed.
Undervejs fortæller vi historierne bag vinene, områderne og druerne. Til smagningen serverer vi lidt ost samt brød.
Det praktiske:
Dato: torsdag d. 8. oktober 2026
Tid: Kl. 19.15-21.00
Sted: Sømod Vine, i Spinderiet Valby
Tilmelding: Senest dagen før
Billet: Din kvittering på mailen er din billet. Ved bestilling sætter du blot kryds i "afhentning" under Levering, selv om billetten ikke skal afhentes:-)
Billetten kan ikke byttes eller refunderes.
Du skal være over 18 år for at deltage. Er vi i tvivl om en deltagers alder spørger vi om billede-id (pas / kørekort) :-)
