Fri fragt
 v/køb af 6 valgfrie flasker

Tilmeld nyhedsbrev her og få 10% rabat på første køb

Smagekassen Smag på Europa

920,00 kr.

Smagekasse til rødvins-entusiasten
Med denne flotte smagekasse får du mulighed for at smage på rødvin fra fire forskellige europæiske lande nemlig, Italien, Frankrig, Spanien og Tyskland. I kassen finder du 6 forskellige flasker vin - lige fra de lidt lettere rødvin til de kraftige vine fra det nordlige Spanien. 

Vin nr 1 - 1 flaske
Spätburgunder (Pinot Noir) fra Fitz-Ritter, Pfalz, Tyskland
Første vin i smagekassen er en Pinot Noir fra tyske Pfalz - eller en Spätburgunder, som tyskerne kalder druen. Rødvinen har en skøn duft, der kombinerer frugten fra druerne med nogle krydrede noter og et strejf af nelliker. Vinen er rund i smagen, med bløde tanniner – og så har den en lang eftersmag, hvor de krydrede noter går igen. Alt i alt en rigtig skøn Spätburgunder.

Bag vinen står den tyske VDP-producent Fitz-Ritter. VDP er en tysk organisation, som udgør ca. 200 vinbønder, som har fokus på at producere vin af meget høj kvalitet. Og for over 100 år siden, var Fitz-Ritter medstifter af denne organisation, som så i dag består af ca. 200 tyske producenter.     

Serveres fx til: Kylling, grøntsagstærte, laks - eller som et godt glas rødvin uden mad.
Økologisk: Ja.

Vin nr 2 - 1 flaske
Rastau fra Domaine Guintrandy, Rhône, Frankrig
Herefter går turen til Frankrig, hvor den første vin kommer fra det store og klassiske rødvinsområde, nemlig Rhône. Producenten bag ligger i den sydlige del af Rhône og denne vin kommer fra området Rastau. Vinen er lavet på Grenache, Syrah og Mourvèdre, hvor Grenachen spiller den store hovedrolle i vinen. Rødvinen byder på noter af figne, kirsebær og peber. 

Serveres fx til: lammekølle, grillet kød, en god bøf, ost.

Vin nr 3 - 1 flaske
Merlot fra Les Caves Molière, Languedoc Frankrig
Længere mod syd i vinregionen Languedoc finder vi Les Caves Molière som ligger midt i denne hyggelige by Pézenas. En af deres vine er denne bløde og runde Merlot, som er lavet på 100% Merlot, og som har noter af røde modne bær, sorte oliven og krydderier.

Serveres fx til: lette ost, grøntsagsretter, kylling - eller bare som et glas rødvin uden mad.  

Vin nr 4 - 1 flaske
Monte Tessa Appassimento fra Puglia, Italien
Rødvinen her kommer fra det sydlige Italien, nærmere betegnet Puglia i den italienske hæl. Vinen er lavet på bl.a. tørrede Primitivo-druer, som giver rødvinen en let sødme. Vinen har en intens duft og smag af kirsebær, modne frugter samt vanilje. Druerne bag vinene er håndplukkede og vinen har ligget 12 måneder på franske fade samt 4 måneder i flasken, inden den er blevet frigivet.  

Serveres fx til: rødt og grillet kød, and, gryderet, ost. Kan også serveres uden mad. 

Vin nr 5 - 1 flaske
Petit Mas Sinén fra Burgos Porta, DOQ Priorat, Spanien
Vi tager turen til DOQ Priorat i Catalonien, som ligger i den nordøstlige del af Spanien. Her finder vi langt fra alfa-vej den lille familie-producent Burgos Porta, som kun laver økologiske vin. Petit Mas Sinén er en kraftig rødvin, men som samtidig har en skøn friskhed. Duften er intens af en kombination af modne bær, krydderier og et strejf af oliven. De frugtige noter og krydderierne går igen i smagen kombineret med de mineralske noter, der stammer fra terroiret i Priorat. Tanninerne er behagelig og eftersmagen er lang og frisk. En virkelig dejlig spansk rødvin, som både er kraftig, frisk og krydret på én og samme tid.

Serveres fx til: kraftige og "tunge" retter. 
Økologisk: Ja

Vin nr 6 - 1 flaske
Furvus fra Vinyes Domènech, DO Montsant, Spanien
Furvus er denne smagekasses store topvin. Det er en fremragende rødvin lavet primært på Grenache og bag disse skønne dråber, står den dygtige producent Vinyes Domènech. Vinyes Domènech ligger i DO Montsant, et område i Catalonien, som ikke er så kendt på vores breddegrader, men som faktisk næsten omkranser området Priorat, som jo er kendt for sine kraftige rødvine. Furvus er både en kraftig og elegant rødvin med duft af mørke og røde bær og krydderier. De frugtige noter går igen i smagen - og dette kombineret med en herlig friskhed, et mineralsk strejf samt en lang eftersmag. Tanninerne i vinen er elegante. Alt i alt en virkelig flot rødvin.

Serveres fx til: kraftige retter, rødt kød, lam og and.
Økologisk: Ja

1
+
Tilføj til kurv