Grand Cru Champagne, Blanc de blancs VV26 fra Frerejean Freres, brut

1.599,00 kr.

Grand Cru Single Vineyard Champagne fra gamle stokke - lagret i 8 år
Midt i hjertet af Champagne skaber Frerejean Frère mousserende mesterværker, der forener tradition med finesse og innovation. Her er der fokus på høj kvalitet, passion og lang lagring af champagnerne. Og hver Cuvée hos Maison Frerejean Frères fortæller sin egen historie, formet af familiens arv og drevet af de 3 brødre Guillaume, Richard og Rodolphe Frerejean Taittinger. Fra deres mors side, som stammer fra prestigefyldte Taittinger, har de bl.a. arvet tilknytningen til Champagnes Terroir og fra deres fars side, som oprindeligt kommer fra det sydlige Bourgogne, har de arvet dristighed og entreprenør-ånd fra en smedemestre-familie, som går helt tilbage til 1778. Deres forfædre fremstillede Frerejean Frère-kanoner, som spillede en afgørende rolle under Napoleons slag.

Navnet VV26 refererer til Vielles Vignes 1926 (Gamle stokke fra 1926), som blevet plantet i Grand Cru byen Cramant i 1926. Champagnen er 100% Chardonnay og udtrykker Côte des Blancs terroir på en elegant og raffineret facon. Og grundet Champagnens lange lagring (8 år), så har den også udviklet en helt særlig elegance og kompleksitet, hvor den fremhæver rundhed og en livlig karakter. Champagnen er en Single Vineyard og adskiller sig på sin vinificerings-proces, da 100% af druerne har lagret på fad i 12 måneder. Derudover er der også tilføjet Reserve Wine til Champagnen for at skabe yderligere dybde og kompleksitet. Og resultatet er denne helt særlige Grand Cru Champagne.
"A rare cuvée, it embodies the soul of a great "Puligny of Champagne", a sparkling version whose depth and complexity measure up to the greatest whites of Burgundy" (citat fra Frerejean Frères website).

Officiel partner for 2025 Congress for "Grande Tables du Monde"
Maison Frerejean Frère er for andet år i træk udvalgt som officiel partner af "Les Grandes Tables du Monde". "Les Grandes Tables du Monde er en prestigefyldt organisation, som samler de mest anerkendte 2 og 3-stjernede Michelin restauranter internationalt - restauranter som indkapsler både ekspertise, innovation og tradition - værdier som også passer på Frerejean Frère.

Duft- og smagsnoter: 
Frerejean Frères Grand Cru er en kompleks Champagne med en duft af fx pære, moden figen, tørrede krydderier, lidt fad og let oxidering. Teksturen er rund og smagen byder fx på noter som mandler, bagværk, vanilje - og smagsoplevelsen afsluttes med en lang finish.

Specifikationer:

Land: Frankrig
Område: Champagne
Druer: 100% Chardonnay
Alkohol: 
Serveres fx til: aperitif, and med appelsin-sauce, vagtler, risotto, ost (Compté)
Serveres ved: 12 grader
Flaskestørrelse: 75 cl
Økologisk: Nej
Sulfitter: Ja, alle vine indeholder sulfitter, da de opstår under fermenteringen