Fri fragt v/køb af 6 valgfrie flasker

Tilmeld nyhedsbrev her og få 10% rabat på første køb

Smagekasse Spanske Charmetrolde

922,00 kr.

Spanske Charmetrolde - 6 flasker
Når du bestiller 6 flasker, får du fri fragt
Hos Sømod Vine er vi glade for spanske vine - og vi synes at Spanien byder på så meget fantastisk vin - både fra de klassiske områder som Rioja, Ribera del Duero og Priorat - men også fra mindre omtalte områder. Med denne smagekasse skal du derfor både smage vin fra klassiske områder samt fra mindre kendte områder. Du kommer rundt om følgende vinområder: Rueda, Penedès, Montsant samt Rioja og Ribera de duero.

Smagekassen indeholder følgende vine:
Esperanza fra JF. Arriezu, Rueda - 1 flaske
Lækker hvidvin med god balance og lang eftersmag. Den har noter af æble, pære, krydderier, anis og lidt mineralitet. Den er lavet på Verdejo og kommer fra den nordlige vinregion, Rueda, som er kendt for sine hvidvine. 

Honeymoon fra Parés Baltà, Penedès - 1 flaske
Let sødmefuld og samtidig frisk hvidvin med romantisk navn. Honeymoon er navnet på denne skønne hvidvin fra Parés Baltà og deres 2 kvindelige winemakers. Hvidvinen er lavet på en af de klassiske Cava druer, Parallada - og druerne til Honeymoon vokser på de højeste bjerge i regionen Penedès. Kan fx serveres som aperitif, til salat, ost - inkl. blåskimmelost.  

Mas Irene fra Parés Baltà, Penedès - 1 flaske
Et rigtig flot glas som kun laves på de bedste årgange. Vinen er en kompleks rødvin lavet på Bordeaux-blenden Merlot og Cabernet Franc. Den har noter af bl.a. modne mørke bær og en duft, man har lyst til at dufte til igen og igen. Du kan fx servere den til en saftig rød bøf, lam, grillet kød eller flæskesteg.

Boig Per Tu fra Vinyes Doménech, Montsant - 1 flaske
Fra den super dygtige Garnacha producent Vinyes Domènech. Boig Per Tu, som iøvrigt betyder, Crazy for you, er lavet på både mørk Garnacha og behåret Garnacha samt Carignan. Vinen er frugtig og krydret og passer rigtig godt til fx and, vildt, tapas samt en gryderet.

Brastida fra Familia Bastida, Rioja - 1 flaske
Lavet på Tempranillo - og selv om det er en kraftig drue, så har vinen relativt bløde tanniner. Druerne kommer fra nogle af de ældste stokke i området Alavese i Rioja. Vinen har ligget på både franske og amerikanske fade. Kan fx serveres til rødt kød, grillet kød - eller bare som en hyggeligt glas under madlavningen. 

Vuela fra Familia Bastida, Ribera del Duero - 1 flaske
Tempranillo fra området Ribera del Duero. Vinen har ligget på amerikanske fade i 9 måneder og har noter af lidt kaffe, chokolade samt et strejf af vanilje.   

1
+
Tilføj til kurv