Fri fragt v/køb for min. 599 kr
Kom med til smageaften når vi får besøg af Stauning Whisky
Der vil være gode dråber i glassene, når vi torsdag
den 6. februar afholder smageaften i samarbejde med Stauning Whisky.
Bo Nygaard Larsen, der repræsenterer Stauning Whisky her på Sjælland, vil servere
varianter af den vestjyske whisky.
Stauning Whisky, der holder til mellem Ringkøbing og Skjern,
blev grundlagt i 2005 af ni venner som et af Danmarks første whisky-destillererier.
I de første år var det et rent hobbyprojekt, men i dag er Stauning et navn, man
taler om og som bliver nydt over den ganske verden. Det skyldes ikke mindst den
unikke smag, der er baseret på lokalt korn.
I løbet af aftenen vil du smage eksempler på spændvidden i en
Stauning som den bløde HØST, den rugbrødsagtige Rye og den røgfyldte Smoke. Som
en bonus vil Bo medbringe sjældne dråber fra Staunings dybe gemmer. I løbet af
aftenen vil der blive serveret 7 forskellige varianter. Til smagningen vil vi servere lidt brød og snacks.
Vi glæder os til en spændende og hyggelig aften i Whiskyens tegn.
Det praktiske:
Dato: 6. februar 2025
Tid: Kl. 19.15-21.00
Sted: Sømod Vine, Bomuldsgade 3, (Spinderiet), 2500 Valby
Antal deltagere: Max 17 deltagere - efter "først til mølle" princippet
Tilmelding: Senest dagen før
Billet: Din kvittering på mailen er din billet. Ved bestilling sætter du blot kryds i "afhentning" under Levering, selv om billetten ikke skal afhentes:-)
Billetten kan ikke byttes eller refunderes.