Fri fragt v/køb af 6 valgfrie flasker

Tilmeld nyhedsbrev her og få 10% rabat på første køb

Ro'Si fra Masca del Tacco i Apulien, Pinot Nero. 2021

159,00 kr.

Italiensk rosé på Pinot Nero
Tradition, terroir og passion er vigtige nøgleord for producenten Masca del Taccos, som står bag denne flotte rosévin. I Apulien får druerne masser af sol og varme og hos Masca del Tacco dyrkes især de lokale druer som Negroamaro, Primitivo og den hvide drue Fiano - men også i mindre grad Syrah og så Pinot Nero, som denne rosévin er lavet på. Hos Masca del Tacco foregår arbejdet i vinmarkerne manuelt og når druerne til Ro'Si kommer ind i vinkælderen presses de forsigtigt, hvorefter de fermenteres ved meget kolde temperaturer. Skindkontakten er kortvarig - og resultatet er denne lækre syditalienske rosé, som leder tankerne hen på sommer og sol. 

Duft- og smagsnoter:
Rosévinen har en duft af jordbær, vandmelon og rose samt aromatiske krydderier. Smagsmæssigt er den frugtig og saftig med en lang eftersmag.

Serveringsforslag:
Du kan fx servere denne italienske rosé i forårets og sommerens solstråler på terrassen eller til retter som fx salat, fisk, risotto med svampe, laks med ristede asparges, tun- eller laksetatar.  

Anmeldelser:
Vintage 2021: 98 point Luca Maroni samt sølvmedalje ved Mundus Vini

Specifikationer:
Land: Italien
Område: Apulien
Appellation: IGP
Druer: Pinot Nero
Alkohol: 12,5% 
Serveres fx: Til aperitif, fisk, salat, svamperisotto, laks med ristede asparges og lakse- og tuntatar. 
Serveres ved: 6-8 grader
Flaskestørrelse: 75 cl
Økologisk: Nej 
Indeholder sulfitter: Ja, alle vine indeholder sulfitter, da de opstår under fermenteringen

Til dig der gerne vil vide lidt mere:
I 2010 købte og restaurerede Felice Mergè en bygning som længe havde gået under navnet Cooperativa Communale dei Produttori di Erchie og som havde eksisteret siden 1949. Bygningens gamle "romantiske" udseende blev fastholdt samtidig med at der blev indsat moderne produktionsudstyr med det formål at kunne producere kvalitetsvin, som er tro mod naturen - og samtidig fik bygningen sit nye navn, Masca del Tacco. 

Varen kan desværre ikke købes, da der ikke er flere på lager