Fri fragt v/køb af 6 valgfrie flasker
Australsk dessertvin med karamelnoter
Med denne flaske får du en virkelig lækker dessertvin – en dessertvin
der giver lidt associationer til Portvin. Denne australske tawny har i høj grad
noter af karamel og kan serveres uden noget eller til sød dessert som fx Ris à
la mande, chokoladekage, desserter med karamel – eller bare et lækkert stykke
chokolade. Prøv fx et stykke chokolade med karamel og se hvordan chokoladen og
Lord Pietros Tawny supplerer hinanden.
Lord Pietros Classic Tawny er lavet på druerne Cabernet Sauvignon og Grenache,
som bliver håndhøstet sent for at opnå et maksimalt sukkerindhold. Druerne
fermenterer hver for sig og efter gæringen tilsættes en meget fin Brandy,
hvorefter de modnes på franske og amerikanske egetræsfade. Herefter blandes de
to efter Solera-princippet, som også kendes fra Sherry. Denne produktionsmetode
gør, at Lord Pietros Classic Tawny har ligget på fade som er mere end 10 år, farven er mørk og
gylden og smagen byder bl.a. på noter af karamel, ristet kaffe, chokolade,
rosiner og valnødder.
Bag denne dessertvin står Lou, hvis farfar emigrerede fra Italien til Australien i 1938 – og hans viden fra vinens verden fra det sydlige Italien tog han med til Australien for at skabe et spændende vinhus. Lou og hans hustru overtog vingården i midten af 80’erne – og laver bl.a. denne skønne Tawny.
Karakteristika:
Druesorter: Cabernet Sauvignon og Grenache
Farve: Mørk og gylden
Serveres fx til: Chokolade, chokoladekage - og mousse eller uden noget
Økologisk: Nej