Fri fragt v/køb af 6 valgfrie flasker
Grand Cru Classé
fra Pauillac i Bordeaux
Bag vinen står familien Quié som har tre flotte vingårde i
Bordeaux, både Château Croizet-Bages, som vinen her kommer fra samt slottene
Château Bel Orme Tronquoy-de-Lalande og Domaine de Rauzan. Château
Croizet-Bages ligger i hjertet af Pauillac-appellationen og i 1855 fik
vinslottet klassificeringen 5. Grand Cru Classé. Pauillac er en venstre-breds
appellation i Bordeaux, og vinslottets vinmarker ligger på en af de mest
berømte bakketoppe i Pauillac-appellationen omkring landsbyen Bages. Huset har
primært plantet Cabernet Sauvignon, herefter Merlot og en smule Petit Verdot og
arbejder ud fra en miljøvenlig tilgang.
Duft- og
smagsnoter:
Et fantastisk godt glas rødvin. Vinen har en intens duft med noter af mørke frugter,
blomme, kakao, krydderier, læder og et strejf af lidt sødlig lakrids og cedertræ. Smagsmæssigt er vinen rund og blød med bløde tanniner - og byder samtidig på masser af smag som mørke frugter, krydderier og fad. Vinen har en god fylde samt en god syre.
Serveringsforslag:
Rødvinen passer perfekt til Beuf Bourguignon med kartoffelmos - kan også serveres til vildt, oksekød, lam samt andre simreretter.
Grand Cru Classé
klassificeringen
Bordeaux’s vinklassificering
Grand Cru Classé fra 1855 stammer fra udstillingen Universelle de Paris, hvor
den daværende kejser Napoleon den 3. ønskede, at indføre et
klassificeringssystem for landets bedste Bordeaux-vine, når de skulle vises
frem for turister. Vinene blev rangeret efter vinslottenes omdømme, terroir
samt deres pris – og rangeringen starter ved 5. cru og op til den bedste, 1.
cru.
Specifikationer:
Land: Frankrig
Område: Bordeaux, Pauillac
Klassificering: 5. Grand Cru Classé
Druer: Cabernet Sauvignon og Merlot
Alkohol: 13%
Serveres fx til: Vildt, oksekød, lam eller simreretter som fx Boeuf Bourguignon med kartoffelmos.
Serveres ved: 16-18 grader
Flaskestørrelse: 75 cl
Økologisk: Nej
Indeholder sulfitter: Ja, alle vine indeholder sulfitter, da de opstår under
fermenteringen
Til dig der gerne vil vide mere
Historien bag vingården begyndte tilbage i 1936, da den nuværende generation på vinslottet, da deres bedstefar og
bedstemor skal giftes. For her tilbyder bedstefaren bedstemoren den fantastiske gave, at
få lov til at vælge mellem to vingårde i bryllupsgave – og valget lander på Château
Bel Orme Tronquoy-de-Lalande i Haut-Médoc-appellationen. Et smukt sted med udsigt
over Gironde-flodmundingen – en oase der oser af fredfyldt stemning. Og da
muligheden opstod nogle år senere, så køber de så Château Croizet-Bages og
Château Rauzan-Gassies. Château Croizet-Bages var på det tidspunkt en af de 18
Grands Crus Classés slotte i Pauillac-appellationen og Château Rauzan-Gassies var en
af de 21 Grands Crus Classés i Margaux-appellationen.
En årrække senere, i 1968, overtog faren til de nuværende
ejere, Jean-Michel, styringen af de 3 vinslotte – og her gennemgår de 3
vinslotte en renovering og modernisering – og han foretager også en
genplantning af de 3 vinmarker med nøje udvalgte druesorter. I dag drives
gården af børnebørnene Anne-Françoise og Jean-Philippe.