Fri fragt v/køb af 6 valgfrie flasker
Meursault fra en nyere vingård med stor erfaring
Bag denne flotte hvidvin fra Meursault i Bourgogne står Decelle & Fils, som er et nyere vinhus fra 2008, der både omfatter vinmarker i Côte de Beaune og Côte de Nuits. Vingården blev etableret af to kendte herrer inden for vinens verden, Oliver Decelle og Pierre-Jean Villa. Oliver Decelle driver idag vingården og er en erfaren winemaker fra områder som Roussillon, Bordeaux og Rhône. Decelle og Villas ambition var at lave både elegante og komplekse hvidvine og rødvine fra Bourgogne og samtidig gøre det med respekt for naturen - og mange af deres vine er også certificeret økologisk (dog ikke denne Meursault).
Da Decelle og Villa startede i 2008 hed Vingården Decelle Villa - men siden 2017 har Oliver Decelle drevet vingården selv - og idag hedder den derfor Decelle & Fils.
Specifikationer:
Land: Frankrig
Område: Bourgogne
Druer: Chardonnay
Alkohol: 12,5%
Serveres fx: Til kylling, fisk, skaldyr
Serveres ved: ca 10-12 grader
Flaskestørrelse: 75 cl
Økologisk: Nej
Indeholder sulfitter: Ja, alle vine indeholder sulfitter, da de opstår under fermenteringen
Til dig der gerne vil vide lidt mere:
Oliver Decelle var tidligere Direktør for den franske supermarkedskæde, Picard Surgelés, som kun solgte frostvarer. Han overtog firmaet efter sin far og som årerne gik fik han mere og mere interesse for vinens verden. I 1999 købte han vingården Mas Amiel i Maury, Roussillon.