Amarone della Valpolicella Riserva DOCG fra Monte Tondo, Veneto. 2017

509,00 kr.

Elegant Amarone Riserva
Virkelig dejlig Amarone Riserva, som kun laves på fremragende årgange. Denne vintage er kun lavet i 4000 flasker. Bag vinen står vingården Monte Tondo og Gino Magnabosco samt hans familie. Monte Tondo ligger i vinregionen Soave som er nabo-region til Valpolicella. Fra marker i Valpolicella laver vingården vine som fx Ripasso og Amarone - og i Soave laver de både hvidvin og mousserende vine. I Soave råder Monte Tondo over vinmarker på de bedste steder i regionen; Monte Tenda, Monte Foscarino og Monte Tondo – og det er også herfra at vingårdens navn stammer.

Efter høsten tørrer druerne i ca 4 måneder - og i denne periode mister de 40-45% af deres juice, hvilket betyder, at de er meget koncentrerede inden selve vinificeringen går igang. Efter vinificeringen modnes vinen først 60 måneder på store fade og afslutningsvist 6 måneder i flasken inden vinen sælges.  

Duft- og smagsnoter:
Amaronen byder på noter som kirsebær, fad, blomme, tranebær, kakao, kaffe, fad, krydderier - og det kombineret med elegance og friskhed. Smagen er intens, smooth og juicy. Den høje alkoholprocent er flot integreret i vinen som afsluttes med en lang eftersmag. 
 

Specifikationer:
Land: Italien
Område: Veneto 
Appellation: Amarone DOCG
Druer: 70% Corvina og 30% Rondinella 
Alkohol: 16,5%
Serveres fx: And, steak, grillet kød, kraftige oste
Serveres ved: Ca. 15-18 grader
Flaskestørrelse: 75 cl
Økologisk: Nej 
Indeholder sulfitter: Ja, alle vine indeholder sulfitter, da de opstår under fermenteringen